175 Hot & Spicy Chili Recipes

175

175 Hot & Spicy Chili Recipes – ISBN 978-1-84476-971-1

Forfatter: der er ingen forfatter angivet, men en editor – Jenni Fleetwood
Sprog: engelsk
Udgivelsesår: 2011
Forlag: Southwater
Størrelse: 23 x 30
Antal sider: 95
Antal opskrifter: 175

Bogen indeholder chiliopskrifter fra hele verden. Den er ikke skrevet af en bestemt kogebogsforfatter, men er en samling af opskrifter. Hvor denne slags bøger ofte er fyldt med gengangere af de samme ‘klassiske’ chiliopskrifter, så synes jeg egentlig at den her klarer flot at levere et mere varieret udbud. Så selv om man har en eller flere bøger med ‘verdens-opskrifter’ – så er denne et godt supplement. Opskrifterne er f.eks. fra Mellemøsten, Sydøst-asien, Nordafrika, Centralamerika, Caribien m.fl.

Bogen er kapitel-inddelt og dækker områderne: Introduction, Soups, Appetizers and Snacks, Fish and Shellfish Dishes, Chicken and Poultry Dishes, Meat Dishes, Vegetable Dishes, Pasta – Noodle and Rice, Side Dishes and Salads, Relishes and Pickles.
Introduktionen er på 2 sider forsøger på meget lille plads at fortælle lidt om hvad chili er og hvor det bruges. Det er ikke den man skal købe bogen for. Resten af siderne er brugt på opskrifter.

Opskrifterne er hver især ledsaget af et indbydende og farverigt billede af den færdige ‘ret’ og der er blevet plads til 2 opskrifter på hver side – fordelt på to lodrette spalter. Fordi bogen er så stor, så virker det egentlig OK. I mindre bøger kan det godt være lidt klemt, men her går det fint.

Det er en af de eneste kogebøger jeg har, hvor der både er angivet mål i europæiske og amerikanske måleenheder. Lidt irriterende, men man overlever.

Sammen med hver opskrift står der en lille info. Et eksempel fra den opskrift som hedder ‘Scallops in Hot Chilisauce’ er denne info: ‘Shellfish are often cooked very simply in Mexico. Hot chilisauce and lime are popular ingredients in many fish recipes’. Nogle af disse info er mere detaljerede and andre – der er lidt sjov ny viden iblandt dem synes jeg.

Opskrifterne er ikke særligt komplicerede og ingredienslisterne er ikke lange. Alle kan være med her. Det er beskrevet i steps hvad man skal gøre og trods at der jo ikke er voldsomt meget plads til hver opskrift, så er man egentlig godt hjulpet og får alt det væsentlige at vide.

Selv om der ikke er alenlange ingredienslister, så er opskrifterne egentlig interessante nok – og jeg vil mene at kogebogen her har sit helt store værd for dem som gerne vil lave lidt hurtig chilimad uden at stå i køkkenet i timevis, men dog alligevel gerne vil prøve noget nyt og spændende. Det er ingen komplicerede processer og ingredienserne er stort set alle til at købe i et velassorteret supermarked. Der en enkelte retter med galanga, citrongræs e.l. som man skal i specialbutik efter, men det er ikke de fleste.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *