The Sriracha Cookbook

sriracha

The Sriracha Cookbook – ISBN 978-1-60774-003-2

Forfatter: Randy Clemens
Sprog: engelsk
Udgivelsesår: 2011
Forlag: Ten Speed Press
Størrelse: 18,5 x 18,5 cm
Antal sider: 114
Antal opskrifter: 50

Bogens hovedformål er at vise os hvad vi kan bruge den røde Sriracha sauce til i alle slags retter. Selvfølgelig kan man erstatte saucen med sin egen hjemmelavede chilisauce eller hvilken anden man måtte ønske – med retterne ser ud til at være afstemt en hot eddikebaseret sauce.

Vi får først en ca 10 siders indledning, hvor der fortælles lidt om hvad Sriracha er og hvor den stammer fra. Herefter er resten af bogen fyldt med opskrifter inddelt i kapitlerne: Sauces and Seasonings, Starters and Snacks, Salads and Sides, Soups and Stews, Breakfast of Champions, Main Courses, Drinks and Desserts.
Med et opskriftsantal på 50 er der selvsagt ikke mange i hvert kapitel, men dem som man har valgt at bringe er nu ganske fornuftige.

Vi får et par gamle kendinge som Ceviche, Gazpacho, Thai Chicken-Coconut Soup og Pulled Pork – men også nogle lidt mere ’sjove og nye’ som Sriracha kimchee, Fire-Roasted Corn Chowder, Chiliquiles og Peach-Sriracha Sorbet.

Hver opskrift har fået en side og en del af dem har et helsidesbillede på modsatte side af opskriften. Oven over hver opskrift er der et eller flere forslag til hvordan den skal bruges og/eller serveres.
Opskrifterne er nemme at gå til og kræver ikke særlige teknikker eller redskaber.

Ingredienserne kan hentes i supermarked og asiatisk butik. Der bruges sorte- og lyse sesamfrø, citrongræs, galanga m.m. i nogle af opskrifterne, men der er nu også en del som ikke kræver andet end det nærmeste supermarked eller hvor man nu handler.

Jeg var egentlig lidt skeptisk da jeg købte bogen fordi den er en koncept-bog – men jeg er positivt overrasket over den. Der er mange gode idéer og selv om opskrifterne er lette er de ikke oversimplificerede. Ingredienlisterne er ikke hverken for lange eller for korte – det første kunne skræmme nogle væk og det sidste er for kedeligt, men bogen her ligger et godt sted midt imellem.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *