Fordrukken kokos med et nip chili – fyldte chokolader

Ingredienser:

150 gr kokosmel

100 gr glukose

1 dl mørk rom

1 dl Malibu

½ tsk chilipulver

 

Sådan gør du:

Forbered chokoladeskallerne – se evt. lidt om chokolade.

Udrør glukosen i rom og Malibu.

Tilsæt chili og kokos og vendt godt rundt.

Dækkes med film og stilles på køl til næste dag.

Hvis massen er for tør – kan du tilsætte lidt mere glukose eller spiritus. Pas på at den ikke bliver for våd – så kan det være svært at lukke skallerne.

Fyld skallerne næsten og tryk massen let til med en finger fugtet i lidt koldt vand.

Luk skallerne med chokolade.

Hvis massen alligevel blev for fugtig for dig, så luk først rundt i kanten med den flydende chokolade og derefter i midten – ellers kan det være svært at lukke dem tæt.

  

Jajaja – jeg havde ikke bedre rom – …den var drukket  ;o)

Print Friendly, PDF & Email

16 tanker om “Fordrukken kokos med et nip chili – fyldte chokolader

  1. Hej Vivi,

    Det er da rent sørøverguf! De kommer også lige på min lille konfektliste. Næsten ærgerligt at julen nu kommer drønende imod os. Meeen så kommer der nok en ny! 🙂

    Mch Hans

  2. Et par dage væk, og hvilket syn man mødes af. Det ser så fantastisk lækkert ud 🙂

    Rigtig god dag til dig

    • God morgen Ann 🙂

      Jeg var også lidt generøs da jeg toppede op med Malibu og rom – nu kan man næsten sige ‘skål’ når man spiser en 🙂

      God dag til dig også…

Skriv et svar til Karina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.