Kaffemarcipan med peanutbutter og chili – fyldte chokolader

Ingredienser:

Mørk chokolade til skallerne

250 gr marcipan

5 top spsk crunchy peanutbutter

½ dl Kahlua eller anden kaffelikør

3 top tsk pulverkaffe

2 tsk (lille top) chilipulver

 

Sådan gør du:

Forbered skallerne – se evt. lidt om chokolade.

Bland alle ingredienserne til fyldet godt i enskål. Det gøres nemmest med hænderne i bunden af en stor skål. Ælt massen godt igennem.

Pres fyldet godt ned i chokoladeskallerne.

Top op med smeltet chokolade.

   

 

Lodtrækningsdag  ;o)

Hvis du vil deltage i dagens lodtrækning om et par smagsprøver på hvad jeg har på hylderne – nemlig en pakke med et glas Tropicana (gul chilisauce), et glas Æblegelé med chili (Christmas Edition), et glas gul chilimarmelade og et lille glas Red Hot chilisauce……så skriv en kommentar her nedenfor inden i aften: 24 december 2012, kl 23.59.

Pakkerne afsendes fra et posthus d. 27 december.

Hvis ikke du kan se et sted at skrive, så klik på opskriftens overskrift, så kommer du til den rigtige side.

Det er OK blot at skrive at du gerne vil deltage hvis ikke du har andet på hjerte.

Hvis du vinder, vil jeg sende dig en privat email, hvor jeg spørger efter din adresse, så jeg kan sende gaven til dig. Din email vil ikke blive offentliggjort her på sitet eller andre steder, men jeg kan se den ‘bagom’ systemet.

Hvis du ikke har skrevet noget til mig her på sitet før, kan du nok ikke se din besked dukke op herunder lige når du har skrevet den. Det er fordi, at jeg skal godkende alle folk første gang de skriver. Bare rolig – jeg kan godt se både beskeden og tidspunktet den er skrevet på – og den vil dukke op når jeg har godkendt den – inden lodtrækningen.

Vindernes navne bliver offentliggjort her på siden. Vinderne får også besked pr. mail.

Man kan deltage én gang pr lodtrækning.

Jeg forbeholder mig retten til at slette alt lodtrækningsrelateret på opskrifterne når vi når januar. Jeg lader eventuelle andre bemærkninger som du måtte have skrevet til opskriften stå.

Alt er fremstillet i et almindeligt husholdningskøkken.

Print Friendly, PDF & Email

29 tanker om “Kaffemarcipan med peanutbutter og chili – fyldte chokolader

  1. Glædelig jul og et stort tak for en spiselig og
    inspirerende december…
    Må julen give dig lys og gode gaver –
    og så lige et lod mere til mig…!
    Anita.

  2. Vivi..hvor er det skønt at ha’ været med i din leg, og at ha’ været så heldig at være blandt de udtrukne har jo været SÅÅÅ godt..Mums. På egne og Nationens vegne vil jeg sige dig Varmt tak!!…og rigtig gerne et nummer til mig!!…Kh Verner

  3. Også jeg vil meget gerne være med en sidste gang. Det har været en alletiders julekalender du har haft gang i. Heldigvis for mig, har jeg haft fornøjelsen at være heldig 2 gange i lodtrækningen (jeg håber på alle gode gange tre), og det har virkelig været lækkerier, du har disket op med.
    Jeg vil med stor glæde følge din blog videre frem og forventer en masse chiliforlurligheder.
    Håber at du og æslet for en rigtig god jul.
    De bedste julehilsner.
    Per

  4. Hej Vivi, og Glædelig Jul 🙂
    Man må jo være med idag også.
    Vil takke for en fantastisk julekalender, og for at jeg har vært så heldig at vinde 🙂
    En utrolig inspirerende side du har.

  5. God formiddag må jeg hvis hellere skrive 😉
    Jeg håber du får en rigtig glædelig jul, i selvskab med dine kære 🙂
    Knus fra Anja

  6. Hej Vivi, jeg vil da gerne være med endnu en gang;-) Glædelig jul til din familie og venner.
    Mange julehilsner
    Rikke

  7. God morgen Vivi!

    Som du kan se, overlevede jeg hjemturen i snevejret i går, selv om det var lidt vildt ind i mellem på de små veje og rasende glat på de store, som var ryddet.

    Det har været en herlig måned med lækre, fyldte chokolader med indbygget varme 🙂

    Så selvfølgelig er jeg også med hele vejen…

    Bjarne må have haft en dejlig måned med det gode guf fra dig! Jeg har i hvert fald nydt mine meget – og haft dem for mig selv. Endnu bedre!

    Nu vil jeg kaste mig over alle madprojekterne om lidt – selv om vi kun er to, tager det jo lidt tid, når and, tilbehør og risalamende skal laves helt fra bunden 🙂

    Jeg vil savne din daglige hilsen, men vi ses jo snart live – glæder mig!

    Knus fra
    Anja
    – og en hilsen til alle jer andre, der har været med…

    • Det var godt at I kom sikkert hjem – det lyder som en glidebanetur.
      Jeg havde også selv familie ude på vejene, og måtte for første gang være hende der den bekymrede, som ringede og spurgte om de var OK.
      Tusind tak for de fine ord. Det er jo den slags som gør det sjovt for mig at dele.
      Hav det rigtig godt til vi ses 🙂

      Nummer 2 til dig i dag

  8. Ønsker dig en glædelig jul og et godt chili år 🙂
    Det har været sjovt at være med, har meldt mig
    til email notifikationen , så jeg kan følge med på
    din dejlige belærende side .

    KH Conny

  9. Glædelig jul til alle jer som har fulgt med her på http://www.vivis-chili.dk i december (og resten af året).

    Jeg håber at I får nogle hyggelige dage med lidt (chili)godt at spise og tid til afslapning.

    Tak fordi I ville lege med. Det har været rigtig underholdende for mig at lave min lille lodtrækning og alle opskrifterne.

    Tak for alle jeres pæne ord og den sjove og lette tone som har været en del af glæden ved at følge med hver dag.

    I fremtiden vil jeg nok fortsætte med en lille lodtrækning eller to ind imellem. Jeg håber at I fortsat vil lege med.

    Hvis man har lyst, kan man melde sig til email notifikationen på forsiden. Så sendes der en mail når der lægges en ny opskrift ud – men ikke når jeg roder med alt muligt andet på siden.

    Hav det rigtig godt derude.

Skriv et svar til Vivi Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.