Kransekagestykker – traditionelle

ca 18 stk

 

Ingredienser, marcipan:

500 gr marcipan

200 gr flormelis, ca

1 æggehvide

 

Ingredienser, glasur:

½ tsk eddike – evt æbleeddike

1 æggehvide

ca 150 gr flormelis

 

Sådan gør du: 

Ælt marcipan og flormelis. Pisk æggehviden let med en gaffen og ælt den ind i massen lidt  ad gangen. Massen skal være blød, men ikke klistret. Bliver den klistret, kan der justeres med lidt mere flormelis.

Mål massen af i klumper af 40 gram og form dem til små tykke pølser, der trykkes let i den klassiske trekantede form.

Læg dem på to bageplader (lagt dobbelt) beklædt med bagepapir.

Bages ved 230 grader i forvarmet ovn 8 – 10 minutter. Hold godt øje med dem og tag dem ud med det samme de er gyldenbrune.

Lad dem køle af på pladen – de er helt bløde når de er varme.

Bland ingredienserne til glasuren og sprøjt dem på de afkølede kransekagestykker. Du kan forme et kræmmerhus af bagepapir og bruge – eller brug en lille frysepose. Hæld massen i posen og klip et lille hjørne af. Lad glasuren tørre helt.

Opbevares i kagedåse med bagepapir.

 

Note:

Du skal bruge to bageplader oven på hinanden for ikke at få kagerne for mørke i bunden

Der kan ikke laves kransekage med varmluft – brug almindelig ovn.

Du kan selvfølgelig lave dem i en anden form og i en anden vægt/str hvis du synes – men da de skal så kort tid i ovnen er det vigtigt at de har samme størrelse – så forsøg helst på det.

 Før ovn

Print Friendly, PDF & Email

3 tanker om “Kransekagestykker – traditionelle

  1. Ser lækkert ud, Vivi. Tror du at man kan lave dem med den hjemmelavede marcipan, du har opskrift på andetsteds på siden? Og forresten godt tip med bagepladerne. Synes altid at mine kransekagestykker bliver for mørke i bunden

Skriv et svar til Maren Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.