Syltede chili asia style

Lækre som snacks til en kold øl, hakkede eller ‘hele’ i curries og danske karryretter. Super på leverpostejen og andet kødpålæg – put også en håndfuld i en sandwich sammen med dit yndlingsfyld.

Ingredienser:

Ca. 1 kg medium stærke til stærke chili – eks. Jalapeño

Rens chilierne og skær dem i ringe.

2½ dl risvineddike

Ca. 100 gr palmesukker

8 spsk fiskesauce

Ca. 5 cm ingefær eller mere skåret i tynde skiver

10 – 15 hele stjerneanis

3 spsk sellerifrø

Evt. Atamon

 

Sådan gør du:

Forbered et eller flere glas. De vaskes, skoldes og evt. Atamonskylles.

Skær chilierne i ringe og læg dem i glassene med ingefærskiver, stjerneanis og sellerifrø fordelt jævnt imellem.

Eddiken og sukkeret opvarmes langsomt imens sukkeret røres ud og opløses. Når sukkeret er opløst helt bringes det i kog og koger ved svag varme uden omrøring i ca. 5 minutter ved middelvarme. Det reducerer en smule.

Tag gryden af varmen, lad den køle 5 minutter og tilsæt fiskesaucen (og evt. Atamon). Hæld lagen over chilierne så de er helt dækkede. Mangler du en smule i toppen kan du supplere med lidt risvineddike.

Luk glassene og lad dem køle af. Opbevares herefter på køl hvor det kan holde et par måneder uden Atamon – meget længere med. 

Print Friendly, PDF & Email

4 tanker om “Syltede chili asia style

  1. Hejsa
    Jeg er i gang med syltede chili i ala asia. . . . Jeg syntes ikke at der er nok lage, at det langt fra kan dække chilierne, og jeg har endda ikke brugt et helt kilo, nok nærmere 700 gram..
    Er der mig der gør et eller andet forkert??

    Hilsen Rikke

    • Hej Rikke

      Har du skåret dem i skiver som på billedet? Prøv at presse chilierne godt sammen i glassene med bagsiden af en spiseske eller skaftet af en grydeske, så der kan være nogle flere.
      Som skrevet, kan du supplere med lidt mere eddike – men det skal ikke mangle meget. Prøv lige med at presse dem godt først.

      Man kan selvfølgelig altid koge lidt ekstra lage hvis det driller – men hvis man bruger store chilier, som kan være svære at presse sammen, kan det være en idé at blanchere dem kort i kogende vand, inden de kommes på glas – så er de mere føjelige.

  2. Hvordan kan det dog være, at jeg ikke har opdaget din side før i dag? Det har jeg heldigvis nu. Glæder mig til at prøve nogle af dine chiliopskrifter – er jo selv chili-o-man 🙂

    God weekend og vh/Karen

    • Hej Karen

      Velkommen til og tak for det 🙂

      Jeg håber at du finder noget som du kan bruge.

      Rigtig god weekend til dig også.

Skriv et svar til Vivi Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.