Whiskyfordrukne morbær i nougat – fyldte chokolader

Ingredienser:

Mørk chokolade til skallerne

Tørrede hvide morbær

Whisky

Nougat

Evt. et lille nip chili

 

Sådan gør du:

Fyld et krus halvt med de tørrede hvide morbær. Hæld whisky over så de er dækkede. Kom film over koppen og stil den køligt til næste dag.

Forbered chokoladeskallerne – se evt. lidt om chokolade.

Afdryp morbærrene og læg et i hver skal, læg flere i hver hvis du bruger store skaller.

Smelt nougaten ved meget svag varme over vandbad og bland evt. et nip chili i. Lad massen afkøle til køkkentemperatur og hæld den over morbærrene i skallerne. Du kan evt. glatte lidt efter med en finger dyppet i koldt vand.

Lad nougat’en stivne helt før du lukker med chokolade.

     

______________________________________________________________________

Lodtrækningsdag  ;o)

Hvis du vil deltage i dagens lodtrækning om et par smagsprøver på hvad jeg har på hylderne – nemlig en pakke med et glas Tropicana (gul chilisauce), et glas Æblegelé med chili (Christmas Edition), et glas gul chilimarmelade og et lille glas Red Hot chilisauce……så skriv en kommentar her nedenfor inden i aften: 23 december 2012, kl 23.59.

Pakkerne afsendes fra et posthus d. 27 december.

Hvis ikke du kan se et sted at skrive, så klik på opskriftens overskrift, så kommer du til den rigtige side.

Det er OK blot at skrive at du gerne vil deltage hvis ikke du har andet på hjerte.

Hvis du vinder, vil jeg sende dig en privat email, hvor jeg spørger efter din adresse, så jeg kan sende gaven til dig. Din email vil ikke blive offentliggjort her på sitet eller andre steder, men jeg kan se den ‘bagom’ systemet.

Hvis du ikke har skrevet noget til mig her på sitet før, kan du nok ikke se din besked dukke op herunder lige når du har skrevet den. Det er fordi, at jeg skal godkende alle folk første gang de skriver. Bare rolig – jeg kan godt se både beskeden og tidspunktet den er skrevet på – og den vil dukke op når jeg har godkendt den – inden lodtrækningen.

Vindernes navne bliver offentliggjort her på siden. Vinderne får også besked pr. mail.

Man kan deltage én gang pr lodtrækning.

Jeg forbeholder mig retten til at slette alt lodtrækningsrelateret på opskrifterne når vi når januar. Jeg lader eventuelle andre bemærkninger som du måtte have skrevet til opskriften stå.

Alt er fremstillet i et almindeligt husholdningskøkken.

http://vivis-chili.dk/opskrifter/whiskyfordrukne-morbaer-i-nougat-fyldte-chokolader.html

 

Print Friendly, PDF & Email

44 tanker om “Whiskyfordrukne morbær i nougat – fyldte chokolader

  1. Hej.
    Glædelig lille juleaften – må den blive hvid og varm..
    Og meget står på spil i dag – så et lille lod – Tak.
    Anita.

    • Tak i lige måde Elsebeth 🙂

      Her dufter ganske fornuftigt. Lavede flæskesteg med Drageblod i i går (sprøjtet ind i stegen før stegning med en marinadekanyle) og rodrugter og hvidløg under – dét var godt.

      Nummer 13 til dig i dag

    • Haha – formanden for min fanklub skal naturligvis ikke snydes .)

      Nummer 12 til dig i dag Verner – og tak i lige måde

    • Nu skal du nok folde dem ud i løbet af dagen så du kan lave noget fornuftigt….guf og den slags 🙂

      Nummer 11 til dig i dag

  2. “En fordrukken formiddagshilsen fra morgenbordet” med rundstykker og gl.dansk…her sner det, det fyger, brændeovnen hyler, så vi bliver indendøre og julehygger!
    God jul til alle chilifansene 😀

    • Det var da en forrygende idé Mette – man skal da ha’ lidt at lune sig på sådan en dag 🙂

      ..og tak og i lige måde herfra.

      Nummer 9 til dig i dagens lille leg her

  3. Hej Vivi.
    Jeg er på vej ud at bytte julegaver med familie rundt omkring. Det skulle gerne nåes inden uvejret kommer over os. Der efter står den på konfekt resten af dagen. Jeg vil selvfølgelig gerne have et lille lod i dagens lodtrækning.
    God jule søndag.
    Per

    • Hej Per og tak i lige måde 🙂

      Kør du nu også forsigtigt derude og kom godt hjem til det vigtige projekt.

      Du hapser nummer 8 i dag

  4. Godmorgen Vivi
    I dag kalder de sidste før jul forberedelser.
    Rengøring og rødkålskogning….måske jeg skulle liste lidt chili ind der 🙂
    God 23 december!

    • God morgen Nana og tak i lige måde 🙂

      Jeg synes at du skal holde chilien ude af rengøringen og liste rigeligt i rødkålen 😀

      Mit rugbrød har lige fået et godt skud – mums.

      Nummer 7 til dig i dag

  5. Godmorgen Vivi,

    Dagens julebesøgsrundrejse er nu aflyst for vejrlig. Men så kan jeg jo lave mere konfekt med børnene i stedet! 🙂 Jeg vil prøve chilivodkafordrukne tranebær i marcipankugle – kun for meget voksne!

    Mch Hans

    • God morgen Hans 🙂

      Synd med turen, men det lyder godt i dit køkken. Go’ fornøjelse. Husk at lade dem stå og suge længe. Hvis ikke du allerede ved det, så hermed et lille tip. Du kan lune tranebær og vodka en lille smule for at speede processen op – i en gryde med låg og selvfølgelig ikke så meget at alkoholerne fordamper – bare lige til håndvarm. Lad låget blive på hele tiden, indtil de er kølet af igen.

      Jeg har selv gang i et godt krydret rugbrød til frokosten – og kan mærke at jeg har en af de dage hvor jeg ikke kan bestemme mig – så der kommer mange ting i 🙂

      Nummer 4 til dig

      • Hans, jeg er meget voksen…og det er meget længe siden vi har besøgt jer….så gem lige et par stykker ik’
        Juleknus Nanna.

      • Tak for fiffet Vivi, vi skal lave sagerne her i eftermiddag, så jeg har lunet forsigtigt på bærglassene ind imellem. De ser fine tykke ud bærrene. Laver også en Pastis version til fruen.

        Og held og lykke med det multikrydrede rugbrød, spændende om det bliver værdigt til en plads her i dit chiliunivers.

  6. Altså i går spekulerede jeg på hvor jeg mon finder to forskellig slags kardemomme?! Tror jeg er i endnu størrrer problemer idag, for hvor finder man lige morbær hvis man ikke dyrker dem selv? Faktisk tror jeg aldrig jeg har smagt morbær.. Men jeg er helt sikkert villig!! 🙂

    • Hej Karina

      Du finder nemt brun/sort og grøn kardemomme online – eks. hos T.I.krydderier.
      Morbærrene fås i helsekostforretninger og mange har også dem på nettet. De smager lidt karamelagtigt i sig selv og er klart i favoritenden af tørret frugt 🙂

      Dagens nummer 3 til dig

  7. God morgen Vivi

    Som sædvanligt ser det uhyggelig lækkert ud!

    Og jeg vil gerne være med igen 🙂

    Jeg sidder her og krydser fingre – skal til fest kl. 12 og skulle gerne kunne komme hjem igen sidst på eftermiddagen, men er ikke sikker på, om jeg kommer afsted. Håber, at DMI og alle de andre meteorologer tager fejl…

    kh
    Anja

    • God morgen Anja – og mange tak 🙂

      Jeg håber at vejret arter sig for jer derude i landet. Mange skal jo køre i dag og vejrudsigten ser temmelig spændende ud.

      Du har morgenfriskt nappet dagens nummer 1

Skriv et svar til Elsebeth Solskin Christophersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.