solbærsaft – Vivis chili https://vivis-chili.dk chili - dyrkning og mad Wed, 27 Mar 2013 05:24:45 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.7.1 38071793 Svinekæber i chilisauce https://vivis-chili.dk/opskrifter/svinekaeber-i-chilisauce.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/svinekaeber-i-chilisauce.html#comments Sat, 02 Feb 2013 05:39:58 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=11956 Læs resten ]]>

De smørmøre kæber ligger i en koncentreret sauce, som er lavet på reduceret rødvin, smagt til med bl.a. soya, solbærsaft og stærk chili. Den kan selvfølgelig laves i lige den styrke man ønsker, men den gør sig godt som en stærk sauce, da resten af smagsgiverne sagtens kan hamle op med chilien. Kæberne selv bliver godt krydrede uden at være domineret af saucen, så man skal ikke holde sig tilbage med krydringen.

Svinekæber i chilisauce

Ingredienser

3 – 4 kg svinekæber

2 flasker rødvin

4 dl soya

4 dl solbærsaft

6 – 8 løg

2 – 3 hele hvidløg

en håndfuld gulerødder

chili efter smag – eks 3 – 4 chokolade Habanero

1 topspsk sellerifrø

20 – 25 tørrede enebær

salt og peber

lidt smør eller olie

Evt. fløde og lidt jævning

Sådan gør du

Svinekæberne checkes for sener og disse skæres af. Drys kæberne med lidt salt og peber. Vær lidt tilbageholdende med saltet, da der jo også skal en del soya i retten.

Vask gulerødderne. De skal kun skrælles hvis det er absolut nødvendigt. Skær dem i skiver.

Løgene skrælles og skæres i grove stykker.

Hvidløgene halveres sådan at alle fed skæres igennem på midten og evt. løs skal fjernes.

Chilierne skæres i kvarte og stilken fjernes.

Svinekæberne brunes i ét lag i lidt smør eller olie og kommes efterhånden i gryden. Gulerødder og løg brunes ligeledes – hver for sig – og kommes i gryden.

I gryden kommes nu også resten af ingredienserne: rødvin, soya, solbærsaft, hvidløg, chili, sellerifrø og enebær.

Læg låg på gryden og bring den i kog. Skru ned så det simrer og lad den stå og gøre det i 1½ time.

Tag gryden af varmen og fisk forsigtigt kæberne op, de er meget møre. Læg dem til afdrypning i et dørslag.

Si saucen og kom den tilbage i gryden. Lad den koge ind til der er under halvdelen tilbage i forhold til hvad du startede med, gerne mindre.

Smag saucen til. Mangler der salt, chili, sødme? Hvis du ønsker kan dyu runde den af med lidt fløde og er den for tynd til din smag, kan du jo jævne den let.

Kom kæberne tilbage i gryden og varm op med låg og ved svag varme. Vend dem forsigtigt et par gange undervejs.

Serveres med lige hvad du har lyst til. Her bliver det ofte en lækker rodfrugtmos og en salat med let syrlig dressing.

Tip

Der er jo frit spil med chilien også i denne ret, men jeg er selv meget begejstret for de mørke ‘chokolade’chilier. Retten kan tage en ret god gang chili – der er masser af anden smag til at bakke op – og hvis man serverer med en blid og blød mos er der jo rum til at fyre godt op i saucen. Er saucen blevet en smule for stærk, kan lidt fløde dæmpe den fint.

Opskriften her giver en meget stor portion. Vi laver den ofte i den størrelse og portionsfryser resterne. Det er guld værd på travle hverdage.

Svinekæber i chilisauce - ingredienser Svinekæber i chilisauce - kæberne brunes Svinekæber i chilisauce - klar til simring Svinekæber i chilisauce - færdigsimret Svinekæber i chilisauce - de færdige kæber drypper af Svinekæber i chilisauce - saucen reduceres Svinekæber i chilisauce - saucen ved at være klar Svinekæber i chilisauce - kæber og sauce lunes sammen

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/svinekaeber-i-chilisauce.html/feed 3 11956