koriander – Vivis chili https://vivis-chili.dk chili - dyrkning og mad Mon, 22 Dec 2014 18:30:53 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.2 38071793 Kikærtedeller med chili https://vivis-chili.dk/opskrifter/kikaertedeller-med-chili.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/kikaertedeller-med-chili.html#comments Sun, 24 Aug 2014 05:56:55 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=20519 Læs resten ]]>

English here: Chickpea balls with chili

Absolut kun ment som en grundopskrift – leg endelig med ingredienserne. Se også under ‘Tips’ længere nede på siden.

Massen før stegning er også fantastisk som Jalapeñofyld til halverede, udkernede, fyldte Jalapeños, som skal grilles på udegrillen eller ovnbages/grilles. De kan evt. pensles med lidt chilisauce, Liquid Smoke eller andet godt inden tilberedning eller drysses med lidt ost hvis man synes.

Kikærtedeller med chili

Ingredienser:

ca 800 gr kikærter – udblødte, kogte og afkølede

2 store søde kartofler

2 løg

5 spsk olivenolie + til stegning

4 spsk HUSK (psylliumskaller/loppefrøskaller)

2 dl vand

Frisk eller tørret chili efter smag

8 tsk korianderfrø

4 tsk hel spidskommen

4 tsk sumak

4 tsk salt

Sådan gør du:

Bland HUSK og 2 dl kold vand i en lille skål og lad det stå imens du forbereder resten af ingredienserne.

Blend kikærterne i en foodprocessor til de er en sammenhængende masse, men ikke længere – de skal ikke være flydende. Hvis de er lidt tørre i det, så bare blend til de er meget findelte.

Riv de søde kartofler på et rivejern eller blend dem til de har ca. samme konsistens som hvis du havde brugt rivejernet.

Gør det samme med løgene.

Pulveriser korianderfrø og spidskommensfrø i krydderimøllen.

Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål og lad dem stå i ca. 10  minutter.

Prøvesteg en enkelt og se om du er tilfreds med resultatet. Smag evt. massen mere til og tilsæt lidt mere HUSK hvis den er for flydende (så skal den lige trække 5 minutter inden du fortsætter).

Steg nu dellerne i olivenolie med lidt god afstand imellem dem ved svag til middelvarme. Vent med at vende dem til de er helt færdige på den ene side.

Tip:
Har du travlt kan du naturligvis bruge drænede kikærter fra dåse. Brug gerne alle mulige bønnetyper (kogte) i stedet for kikærter.

Brug hvadsomhelst af friske eller kogte grønsager sammen med eller i stedet for sød kartoffel – idéel med grønsagsrester.

Kan tage masser af chili og anden krydring – tilsæt eks. frisk hvidløg, forårsløg (i stedet for løg), masser af krydderurter, andre krydderier. Smager også godt i mere diskrete krydrede udgave, hvor det måske er krydderurterne som skal slå mere igennem.

Man skal lige være lidt forsigtig når man vender dem, de er mere bløde og porøse end eks kød- eller fiskefrikadeller. En god flad spatel er en god idé – en træspatel eks. kan godt være lidt for tyk når de skal vendes. Brug lidt svagere varme og steg i længere tid hvis de driller – det hjælper som regel.

HUSK blandingen virker som det der binder massen sammen. Hvis man spiser æg kan de evt. erstatte det.

Kikærtedeller med chili - ingredienser Kikærtedeller med chili - HUSK fiber Kikærtedeller med chili - kikærterne blendes Kikærtedeller med chili - de blendede kikærter Kikærtedeller med chili - søde kartofler i stykker Kikærtedeller med chili - hakkede søde kartofler Kikærtedeller med chili - løgene hakkes Kikærtedeller med chili - hakkede løg Kikærtedeller med chili - klar til at blive rørt sammen Kikærtedeller med chili - tilsæt HUSK Kikærtedeller med chili - klar til at komme på panden Kikærtedeller med chili - dellerne steges Kikærtedeller med chili - dellerne steges færdig Kikærtedeller med chili Kikærtedeller med chili - på ristet rugsanwichbrød med citronmayo Kikærtedeller med chili - med chilisauce

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/kikaertedeller-med-chili.html/feed 1 20519
Panaeng karrypasta https://vivis-chili.dk/opskrifter/panaeng-karrypasta.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/panaeng-karrypasta.html#comments Sat, 19 Jan 2013 06:22:44 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=9363 Læs resten ]]>

Kaldes også Phanaeng og nogle steder panang eller penang. Karrypastaen som startede mig op på de hjemmelavede pastaer. Den er lækker, frisk i smagen og lidt mildere end de måske mere velkendte gul, rød og grøn karrypasta.

Smager især fantastisk i kokosbaserede retter synes jeg. 

Ingredienser:

125 gr tørrede grønne jalapeno eller et par håndfulde friske (andre chilier kan selvfølgelig bruges i ønsket mængde)

4 spsk korianderfrø

8 spsk hakket løg eller skalotteløg

8 spsk hakket hvidløg

2 spsk hakket galangarod

2 spsk revet limeskal

4 spsk hakket citrongræs

2 spsk rejepasta

1 tsk salt

 

Sådan gør du:

Alt stødes sammen i en morter eller køres på en blender/i foodprocessor.

Med friske chili kan pastaen opbevares mindst 2-3 uger på køl eller fryses i portioner (ca. 2 top-spsk er passende pr. portion til to synes jeg – men prøv dig frem). Jeg får 7 portioner ud af denne. De pakkes let i små wrap-pakker og kommes i en frysepose hvorpå der er skrevet hvad der er i.

 

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/panaeng-karrypasta.html/feed 4 9363
Harissa https://vivis-chili.dk/opskrifter/harissa.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/harissa.html#comments Fri, 12 Oct 2012 04:09:03 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=9358 Læs resten ]]>

Harissa er oprindeligt Nordafrikansk og chilier som gror i Nordafrika vil derfor være et oplagt valg – men alle slags kan naturligvis bruges. I Marokko, Algeriet og Tunesien bruges Harissa gerne i supper, couscous, simreretter, pastaretter osv.

En mild Harissa smager skønt på lidt godt brød, på en bagt kartoffel eller et stykke grillet grøntsag.

Personligt synes jeg ikke at Harissa skal laves med chinenser – men gerne de andre arter.

Man kan bruge tørrede chili, som udblødet 20 minutter i varmt vand inden brug.

Ingredienser:

Chili: eks. en håndfuld piri piri eller to

2 spsk korianderfrø

2 spsk spidskommenfrø

1 spsk kommensfrø

2 tsk tørret mynte eller lidt frisk

1½ spsk salt – gerne flagesalt

Ca. ½ hvidløg

Saften af 1 citron

3 spsk ekstra jomfru olivenolie + ekstra til at fylde på til sidst

Sådan gør du:

Koriander, spidskommen og kommen ristes let på en medium varm pande i ca. 4 minutter under konstant omrøring.

De ristede krydderier stødes i en morter eller kværnes i krydderikværn sammen med mynten indtil de er pulveriserede.

Blend alle ingredienser, på nær den ekstra olie, til en glat masse.

Massen hældes på et rent, steriliseret glas og glattes ud. Der hældes olivenolie over massen i ca. 1 cm lag.

Hver gang der er brugt af Harissa’en toppes op med lidt mere olie til at forsegle massen med.

Opbevares på køl i ca 2-3 uger. Alternativt kan noget af portionen fryses efter fremstilling.

Hvis du smager på Harissa’en i blenderen inden du hælder den på glas – og finder den for stærk – kan du blende lidt peberfrugt eller soltørret tomat i. Det kan du nu gøre alligevel bare for smagens skyld. Jeg bruger økocitroner og vælger ofte at bruge den fintrevne skal i også. Variér selv løs  ;o)

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/harissa.html/feed 4 9358
Grøn karrypasta https://vivis-chili.dk/opskrifter/gron-karrypasta.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/gron-karrypasta.html#comments Sat, 29 Sep 2012 06:18:45 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=9367 Læs resten ]]>

Karrypasta bruges i alle slags simreretter – både de nemme hurtige og dem som skal stå lidt længere. De er også lækre i supper – eller blandet i en gang hurtige fiskefrikadeller, oksekødboller og meget andet. De laves i masser af blandinger og i nogle af de klassiske er der et stort sammenfald af ingredienser, men den indbyrdes mængde er forskellig, hvilket giver forskellige smagsprofiler. Her min version af den grønneThailandske karry.

 

Ingredienser:

1 spsk korianderfrø

2 tsk spidskommen

1 tsk sorte peberkorn

15 store, grofthakkede grønne chilier (evt 10 store og 5-10 små)

2 tsk rejepasta

6 røde asiatiske skalotteløg

5 cm galangarod – hakket

12 hvidløgsfed – hakkede

100 gr frisk koriander: rødder, stilke og blade – hakket

6 kaffir limeblade – hakkede

3 stilke citrongræs – den hvide del hakket

1 spsk ingefær, hakket

Revet skal og saft af 1 lime

2 tsk salt

2 spsk olie

 

Sådan gør du:

Koriander og spidskommen ristes på en tør pande i 2-3 minutter ved jævn varme. Rør rundt i det konstant. Det skal dufte letristet og må selvfølgelig ikke blive for mørkt.

Peberkorn og de ristede krydderier stødes i morter eller males i krydderikværn.

Rejepastaen hakkes i nogle stykker og steges let på den tørre pande ved svag til middel varme – det tager 3 – 5 minutter. Vend godt rundt undervejs.

Stød ingredienserne sammen i en morter. Alternativt blendes de. Stop jævnligt og skrab massen ned af siderne, sådan at den bliver godt blandet.

Kan opbevares 2-3 uger på køl eller fryses i portioner (ca. 1 top-spsk er passende pr. portion til to synes jeg – men prøv dig frem). Jeg får 7 portioner ud af denne. De pakkes let i små wrap-pakker og kommes i en frysepose hvorpå der er skrevet hvad der er i.

  

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/gron-karrypasta.html/feed 2 9367
Rød karrypasta https://vivis-chili.dk/opskrifter/rod-karrypasta.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/rod-karrypasta.html#comments Mon, 24 Sep 2012 16:19:04 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=9369 Læs resten ]]>

Karrypasta bruges i alle slags simreretter – både de nemme hurtige og dem som skal stå lidt længere. De er også lækre i supper – eller blandet i en gang hurtige fiskefrikadeller, oksekødboller og meget andet. De laves i masser af blandinger og i nogle af de klassiske er der et stort sammenfald af ingredienser, men den indbyrdes mængde er forskellig, hvilket giver forskellige smagsprofiler. Her min version af den røde Thailandske karry.

 

Ingredienser:

2 spsk korianderfrø

1 spsk hel spidskommen

1 tsk sorte peberkorn

10 – 15 store/blandede røde chili – (evt. udkernede og) finthakkede

2 tsk rejepasta

2 stilke citrongræs, den hvide del finthakket

4 fed hvidløg, finthakkede

5 cm frisk galanga, finthakket

2 spsk sesamolie

2 spsk frisk koriander, hakket (du kan bruge hele korianderen: stilk, blade og rod) 

1 tsk gurkemeje

1 tsk salt

 

Sådan gør du:

Koriander og spidskommen ristes på en tør pande i 2-3 minutter ved jævn varme. Rør rundt i det konstant. Det skal dufte letristet og må selvfølgelig ikke blive for mørkt. Lad det køle af.

Peberkorn og de ristede krydderier stødes i morter eller males i krydderikværn.

Stød ingredienserne sammen i en morter. Alternativt blendes de. Stop jævnligt og skrab massen ned af siderne, sådan at den bliver godt blandet.

Kan opbevares 1-2 uger på køl eller fryses i portioner (ca. 1 top-spsk er passende pr. portion til to synes jeg – men prøv dig frem). Jeg får 7 portioner ud af denne. De pakkes let i små wrap-pakker og kommes i en frysepose hvorpå der er skrevet hvad der er i.

  

Rød karrypasta - hokkaido og blomkålssuppe m.m.

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/rod-karrypasta.html/feed 3 9369
Tomattapenade med chili og/eller krydderurter https://vivis-chili.dk/opskrifter/tomattapenade-med-chili-ogeller-krydderurter.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/tomattapenade-med-chili-ogeller-krydderurter.html#respond Wed, 25 Jul 2012 15:56:18 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=6561 Læs resten ]]>

En lækker dip til rå grøntsager i hapsestørrelse, friskbagt ‘tyrkisk’ brød eller flutes, ristede brødpinde eller grissini. God på ‘tapas-bordet’ og som spread i boller og sandwich. Lækker sammen med æg. God til grillmaden på et stykke friskgrillet brød.

Smagen er frisk, let syrlig og alligevel toppakket med umami. Måske mere en tomathummus end en tapenade – men bare smag den  ;o)

Man kan vælge at lave en hot chiliversion uden krydderurter (nemt om vinteren med chili fra fryseren) eller skrue lidt ned for chilien og godt op for de friske krydderurter i en lækker sommerversion. På billedet er der masser af koriander i.

Ingredienser:

Et stort glas soltørrede tomater i olie – eller to mindre glas

3 spsk tahin

2 tsk salt

1 tsk rå rørsukker

Saft og fintrevet skal af 1 citron eller to lime

½ hvidløg – mere eller mindre efter smag

Frisk chili efter smag

En god olivenolie

Evt. masser af friske krydderurter efter smag – eks. basilikum i rå mængder, persille, løvstikke, koriander osv.

Evt. vand til konsistensen passer

 

Sådan gør du:

Alt køres sammen i foodprocessoren til det bliver en homogen masse.

Olien fra tomaterne skal med – eller du kan fiske dem op og smide deres olie væk og i stedet bruge en god jomfruolivenolie.

Chilielskeren kan smide godt med chili i denne – tomatsmagen skal nok trænge igennem – og du har en lækker chilispread til at smøre på brød, kød, kogte æg m.m.

Man kan jo variere den slags i det uendelige. Om vinteren hvor friske krydderurter som regel ikke bruges i rå mængder kan man jo eksperimentere med andre smagsgivere. Det kunne være kapers, ansjoser, oliven, parmegiano el. pecorino, forårsløg eller den kan lettes med lidt frisk tomat, frosne majs osv. Tørrede krydderurter eller krydderier kan også bruges.

  

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/tomattapenade-med-chili-ogeller-krydderurter.html/feed 0 6561
Hummus med citron, koriander og chili https://vivis-chili.dk/opskrifter/hummus-med-citron-koriander-og-chili.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/hummus-med-citron-koriander-og-chili.html#respond Sun, 24 Jun 2012 08:56:41 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=7083 Læs resten ]]>

Man kan lave hummus på så mange måder og jeg tror at jeg er vild med dem alle. Vi laver blandt andet en variant hvor smagen af citron, koriander og chili træder frem.

Lækker på et stykke friskbagt fladbrød/krydret madbrød og som dip til rå grøntsager.

Ingredienser:

Ca. 700 – 800 gr kikærter – udblødte og kogte (eller fra dåse hvis det skal gå stærkt)

2 – 3 spsk Tahin

1 stort bundt frisk koriander

1 spsk stødt koriander

2 tsk spidskommen

4 – 5 fed hvidløg

Chili efter smag, frisk eller stødt

1 – 2 øko-citroner, revet skal og saft

Extra jomfru olivenolie

ca 2 tsk flagesalt

  

Sådan gør du:

Det hele køres i foodprocessoren til en ensartet masse. Hvor fin/gov du ønsker den er op til dig.

 

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/hummus-med-citron-koriander-og-chili.html/feed 0 7083
Sød chili/peber med koriander-, chili- og kødfyld https://vivis-chili.dk/opskrifter/ko/sod-chilipeber-med-koriander-chili-og-kodfyld.html https://vivis-chili.dk/opskrifter/ko/sod-chilipeber-med-koriander-chili-og-kodfyld.html#comments Mon, 23 Apr 2012 08:17:44 +0000 http://vivis-chili.dk/?p=5931 Læs resten ]]>

Ingredienser:

8 – 10 store spidse peberfrugter – eller en portion store søde chili, sådan at når de er halverede fylder de en stor bradepande

ca 800 – 1000 gr økologisk hakket okse, ged, eller lam

2 store løg, hakkede

4 æg

ca ½ hvidløg, hakket

friskhakket chili, tørret chili eller hot chilisauce efter smag

1½ topspsk stødt koriander

et godt stort bundt frisk koriander, hakket

salt og peber

 

Sådan gør du:

Rens og to-del  peberfrugt/sød chili. Udkern dem, men lad stilken sidde, så der ikke skæres hul.

Bland resten af ingredienserne og fyld dem i de halverede frugter. Gem evt. lidt frisk koriander til pynt.

Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader ca. 25 minutter – kortere tid hvis det er i mindre frugter.

Serveres til eks. en stor portion grøn salat og drys gerne lidt frisk koriander på ved servering.

 

Variér selv fyldet  ;o)

– Tilsæt eks. fetaost

– Læg gedeost ovenpå de sidste 5 minutter af bagetiden – drys evt. med sortløgsfrø

– Riv skallen af en øko-lime i

– Tilsæt revet ingefær

– Put små ærter i – eller friske søde majskerner eller revet rodfrugt

– Tilsæt spidskommen og persille i stedet for koriander

 

Hvis de laves med chili i stedet for peberfrugt kan de jo snildt bruges som snacks. Lækkert med medium hotte chili’skaller’ så ville jeg mene.

]]>
https://vivis-chili.dk/opskrifter/ko/sod-chilipeber-med-koriander-chili-og-kodfyld.html/feed 2 5931