Kaldes også Phanaeng og nogle steder panang eller penang. Karrypastaen som startede mig op på de hjemmelavede pastaer. Den er lækker, frisk i smagen og lidt mildere end de måske mere velkendte gul, rød og grøn karrypasta.
Smager især fantastisk i kokosbaserede retter synes jeg.
Ingredienser:
125 gr tørrede grønne jalapeno eller et par håndfulde friske (andre chilier kan selvfølgelig bruges i ønsket mængde)
4 spsk korianderfrø
8 spsk hakket løg eller skalotteløg
8 spsk hakket hvidløg
2 spsk hakket galangarod
2 spsk revet limeskal
4 spsk hakket citrongræs
2 spsk rejepasta
1 tsk salt
Sådan gør du:
Alt stødes sammen i en morter eller køres på en blender/i foodprocessor.
Med friske chili kan pastaen opbevares mindst 2-3 uger på køl eller fryses i portioner (ca. 2 top-spsk er passende pr. portion til to synes jeg – men prøv dig frem). Jeg får 7 portioner ud af denne. De pakkes let i små wrap-pakker og kommes i en frysepose hvorpå der er skrevet hvad der er i.
hvad er holdbarheden ved tørret. og hvad hvis der tilsættes atamon
Jeg er ikke helt med? Tørret Panaeng pasta?
Hmm. Det er jo en ret fast pasta – så jeg ved ikke rigtig hvordan den vil virke med Atamon – men hvorfor ikke bare fryse den?
Hej Vivi, jeg har netop fået øje på din blog, som jeg synes er rigtig sjov at læse. Du kommer godt rundt i krogene inden for chiliens verden. Glæder mig til at følge bloggen fremover.
Mange hilsner, Camilla
Hej Camilla og velkommen til 🙂