Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler

Det næste stykke tid vil jeg lægge nogle forskellige vegedeller med chili på bloggen. Vi spiser dem ofte i alle mulige afskygninger og bruger egentlig ikke opskrift til hverdag, men jeg vil gerne dele et par forskellige ‘modeller’ med jer – som jo så kan varieres i næsten det uendelige. De fungerer fantastisk med en god krydring og derfor også med et godt skud chili. I de første her er især de søde kartofler med til at give chilien et godt modspil og de kan tage en del chili synes vi. 

Mange vegedeller har en base af linser/bønner/kikærter, men ikke disse. De andre skal der nok komme nogle af også. Dem her er faktisk de sværeste at stege, fordi de er de mest løse i strukturen – men nu kom de lige først i rækken her på bloggen.

Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - velbekomme

Ingredienser:

Chili efter smag – frisk, syltet eller tørret

1 knoldselleri

3 store søde kartofler

3 store kartofler (eller 2 bagekartofler)

3 løg

1 hvidløg

6 æg

2 spsk hel spidskommen

2 spsk korianderfrø

2 spsk salt

3 top-spsk hvedemel

3 top-spsk majsmel/Maizena

Olivenolie til stegning

Sådan gør du:

Brug en meget stor skål til at blande ingredienserne i hvis du laver fuld portion – det fylder en del. Jeg bruger et stort dejfad.

Skræl løgene og hvidløgene og fjern stilken fra chilierne. Fjern også kerner og frøvægge fra chilierne hvis du ikke ønsker dem i – men jeg synes nu gerne at de må være med. Hak de tre ting sammen i foodprocessoren eller med en kniv på skærebrættet. I den store skål med dem.

Selleri, søde kartofler og kartofler skrælles og rives. Hvis du har en foodprocessor med rive’skive’ – så går det rigtig tjept. Ellers må du igang med det grove rivejern. I skålen med alle tre.

Mal spidskommen og koriander i krydderimøllen og tilsæt det sammen med salt og de to slags mel. 
Bland godt rundt i massen. Brug hænderne, det er langt det nemmeste. Massen er meget tør – men det er nu at det er nemt at fordele krydderier og mel.

Tilsæt derefter æggene og bland godt igen.

Varm en pande op med lidt olivenolie og steg en enkelt delle som du smager på for at finde ud af om der skal krydres mere med salt eller nogle af krydderierne. 

Når du former dellerne, tager du en portion op i hånden med en spiseske og forsøger at lave den lidt rund i det imens du trykker massen let sammen. Det virker meget løst, men med lidt forsigtighed så går det og de bliver flotte og lidt mere sammenhængende når de er stegte. Undervejs vil der samle sig noget væske i bunden af skålen – det rører du lige op i massen inden hver gang du tager en portion til at forme. De steges ved middel varme. Forsøg at lade være med at løfte på dem før de er klar – så går det bedst. Vend dem forsigtigt.

Tips:

Æggene og melet (begge slags) kan erstattes af en portion blendede enten bønner, linser eller kikærter. Det vil gøre dem lettere at håndtere og ikke så løse i strukturen – men jo også give en lidt anden smag.

Erstat krydderier eller grøntsager efter smag – de er meget lette at modificere.

Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - ingredienser Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - ingredienser, æg Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - løg, hvidløg og chili Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - løg, hvidløg og chili finthakket Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - selleri Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - revet selleri Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - søde kartofler Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - revne søde kartofler Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - kartofler Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - revne kartofler Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - mel, majsmel, salt, spidskommen og korianderfrø Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - blandingen tilsættes æg Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - færdig og klar til stegning Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - steg en prøvedelle Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - prøvedelle klar til smagning Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - der samler sig lidt væske Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - en pandefuld Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - færdig pandefuld Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler - velbekomme

 Bl.a. lavet med et par 7pot. Det giver et fint og tilpas hot bid.

Abonnér på nyt fra Vivis-chili.dk

2 tanker om “Vegedeller med chili, søde kartofler, selleri og kartofler

  1. Super inspirerende opskrift TAK for det.
    Lavet i dag men som fyldt squash – det var bare mums.

    Fortsæt endelige med de opskrifter når du har tid og overskud

    • Dejligt at den kan bruges Mona – det er jeg glad for 🙂

      Der kommer faktisk en ny (vefedelle opskrift) lige om snart som jeg er i gang med at brygge på lige nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.