Ingredienser:
Mørk chokolade til skallerne
2 dl fløde
1 stor spsk honning
250 gr god, mørk chokolade
2 tsk chilipulver eller finthakket frisk chili efter smag
Sådan gør du:
Gør skallerne klar – se lidt om chokolade.
Finthak chokoladen til trøffelfyldet og kom det i en skål.
Fløde og honning bringes stille og roligt op til kogepunktet (skal ikke koge) i en lille gryde under rolig omrøring.
Gryden tages af varmen og chili røres i.
Hæld det over den finthakkede chokolade og rør rundt, startende i en lille cirkel i midten af skålen, indtil chokoladen er smeltet og massen er homogen.
Lad massen køle af til køkkentemperatur og fyld den derefter i chokoladeskallerne. Det gøres nemmest med en teske og duppes lidt til med fingrene. Fyld op næsten til kanten – der skal lige være plads til at støbe chokoladebunden efterfølgende.
Sæt de trøffelfyldte chokolader på køl ½ times tid.
Smelt chokoladen til bunden (det er ikke altid at jeg gider at temperer chokoladen til bundene – men man bør vel).
Tag de fyldte chokolader ud af køleskabet og støb bundene.
Stil igen chokoladerne køligt en halv times tid – hvorefter de let vendes ud.
Hvis du bruger chokoladestøbeforme – banker du kanten let mod køkkenbordet – så popper de ud. Gør det på et rent viskestykke, så lidt af faldet afbødes.
Silikoneforme trækker du først lidt i på begge leder – og trykker så chokoladerne ud ved at presse jævnt på bunden af hver.
Discover more from Vivis chili
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







Hvad er det for et mærke/navn du køber der ude?
Har selv metrokort og bor 3 km der fra, så vil da være nemt.
De hedder Callebaut – og der er mange af dem 🙂
De ser utrolig lækre ud, skal prøves – i dag, tror jeg.
Hvad er det røde du har pyntet dem med?
Tak skal du have Søren 🙂
Det er frysetørrede hindbær (eller jordbær – kan ikke helt huske det).
Fik dem lavet i aften, som fyldte chokolader.
Lavede nu kun en ½ portion, skulle lige se hvad det var, smed en enkelt friskhakket citronchili i og en slat fint hakkede mandler.
Efter min mening kunne det godt bære en ½ chili mere, men resten af familien synes de er lige tilpas med den styrke de fik.
Takker for en fin opskrift 🙂
Dejligt at høre Søren – og cool at du fik lavet dem så familien også kunne være med 🙂
Så kan du måske snige lidt mere chili i en øremærket portion næste gang 🙂
Ja de forsvandt så hurtigt, holdt ikke 48 timer.
Hvor køber du din chokolade henne?
Synes det er små dyrt at bruge 200 kr. for 8 plader, men det er måske prisen.
Hehe – det er jo da et positivt problem – så må de have smagt super godt 🙂
Jeg fanger chokoladen i Metro. Den koster ca 350 – 400 kr for 2,5 kg i de versioner som jeg bruger.
!!! Jeg er også selv kæmpe fan af chili, og har derfor en maaasse chiliplanter i min lejlighed! Chokolade og chili passer bare så godt sammen. 🙂 Mums!
Signe / girlslovefood
Det er smadderlækkert. Jeg går også helt amok i det her op til jul – og får det blandet med alt muligt andet guf også 🙂
GUF! Manden står for konfekt herhjemme, jeg må lige give ham linket 🙂
Ville det være fair at fortælle at der kommer 23 slags mere?
(de fleste chokolader) 😀
Jeg synes det er helt fair! Men Jacob er nok uenig 🙂