Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær

English here: Almond-mazarin with chili and fruit or berries

Den første af en række kager som jeg er ved at udvikle, som ikke indeholder hvidt sukker, smør og æg – men masser af andre gode sager i stedet for. Der er ikke gået på kompromis med smagen og jeg forsøger at fylde dem med mine yndlingsingredienser.

Her mit bud på en rigtig svampet og tung mandelmazarinkage som får lidt modspil af nogle gode bær eller frugt. En diskret chilikrydring giver et ekstra pift synes jeg.

Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær

Ingredienser:

200 gr mandler

10 – 15 dadler, udstenede (vægt ca 200 gr uden sten)

2½ dl vand

100 gr kokosolie + evt. lidt ekstra til formen

60 gr Sukrin+ (sødemiddel lavet på erythritol og stevia – mængden her svarer til 120 gr sukker)

200 gr øko hvedemel

Frisk chili eller chilipulver efter smag – eks. 1/4 – ½ tsk chilipulver første gang

1 – 1½ tsk mandelessens/mandelaroma

2 tsk bagepulver med lille top

1 tsk vanillapulver

2 æbler

Ca 500 gr frugt eller bær (gerne frosne, optøede og afdryppede)

Sådan gør du:

Smør formen med kokosolie eller beklæd den med bagepapir.

Rens frugt/bær så de er klar. Frugt skæres i små stykker.

Blend mandlerne til mel i foodprocessoren. De skal blendes til de er helt smuldrede og lige netop begynder at samle sig igen.

Tilsæt dadler og 1 dl vand og blend til en ensartet masse – dadlerne skal være blendet til mos. Hvis nødvendigt, så tilsæt lidt mere af vandet.

Tilsæt de sidste 1½ dl vand, smeltet kokosolie og mandelaroma og blend et par hurtige omgange så det er rørt godt ud i massen.

I en skål blandes mel, sukrin+, chili, bagepulver og vanillapulver. Tilsæt den våde del af dejen og rør det hele godt sammen.

Riv de to æbler og rør dem i. De skal ikke skrælles først.

Vend bær/frugtstykker i og hæld dejen i en form på ca 24 x 24 cm.

Bages ved 175 grader i ca 45 – 60 minutter – bagetiden afhænger af hvor meget frugt og bær der er kommet i samt hvilken type bageform du bruger. Mærk med et rent trægrillspyd om kagen har fået nok efter ca 30 minutter første gang du bager den. Det kommer meget an på ovenstående og din ovn hvor længe det præcist tager. Hvis der hænger dej på grillspydet, så giv den lidt mere og test igen indtil den er færdig. Hvis kagen har fået den rigtige farve ovenpå før den er færdigbagt, så dæk den med et løst stykke bagepapir resten af bagetiden. Det synes jeg typisk sker efter ca 30 minutter.

Det bliver 9 store stykker, 12 medium eller 16 små af denne portion.

Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - ingredienser Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - fadet smøres godt Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - mandlerne hakkes Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - den våde del af dejen er klar Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - de tørre ingredienser Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - klar til at blove blandet Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - tilsæt æbler Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - bærrene vendes i Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - klar til ovnen Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - tildækket så den ikke får for meget farve Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - færdigbagt Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - klar til servering Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - med choladesauce

Med brombær:

Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær - færdigbagt med brombær Mandel-mazarinkage med chili og frugt eller bær

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *