Chilisalt – evt. røget

Chilisalt er rigtig let at lave og er et must i chilikøkkenet. Frugterne skal have lige den smag og styrke som du synes. Det vigtigste er at der skal bruges rigeligt af dem i forhold til saltmængden, før saltet bliver spændende i smagen. Er du ikke til så stærke chilier, så brug nogle milde – de virker også.

Chilisalt

Ingredienser:

Groft salt

Friske chili – mellem 1/4 og ½ vægt af saltet, sådan ca.

Evt. smuld eller andet til koldrøgning (brug din foretrukne metode)

Sådan gør du:

Vask og tør chilierne. Fjern stilken og rens chilierne for frø, hvis ikke du vil have dem i saltet. 

Blend saltet med først lidt af chilien og fornem hvor meget mere det kan tage før det bliver for vådt. Fortsæt med at komme chilier i indtil du er tilfreds. Konsistensen skal være som tøsne og hvis du bruger mange chilier er snesjap OK, men ikke meget vådere end det.

Bred chilisaltet ud på en bakke beklædt med bagepapir eller blot på et par tallerkener og lad det stå i stuetemperatur og tørre i op til et par dage. Undervejs vender du rundt i det et par gange i døgnet. Der samler sig sikkert vædske i bunden i starten, det er helt OK – det er det som står og damper af. På en lun dag kan du stille det yde og vende rundt i det lidt oftere, så går det stærkt med tørringen.

Når saltet er let fugtigt, men ikke længere rigtig vådt, kan du komme det på glas og det er klart til brug.

Hvis du vil røge det, er det nu. Bred det ud i et ikke for tykt lagt og give det den tid med røg som du synes – jeg giver det minimum et par døgn. Vend rundt i det et par gange under røgningen, så røgen fordeles jævnt. Under røgningen vil saltet typisk tørre helt – det er fint nok. 

Tips:

Du kan bruge lige den slags salt som du ønsker, men forvent ikke at kunne smage saltets egensmag. Hvis du vælger et dyrt og spændende salt, skal du gøre det for de gode mineraler m.m. – ikke for smagens skyld.

Du kan sagtens bruge flagesalt. Så skal du ikke blende det med chilien, men vende det i den blendede chili når den er så fin som du ønsker det. 

Jeg koldrøger, Et varmrøgningsforsøg gav nogle tørrede saltblokke, som skulle i blenderen for at blive til salt igen. Det bliver røget minimum 48 timer, men gerne mere.

Vær ikke bange for at komme masser af chili i. Meningen er at man skal smage en masse chili, ikke begynde at spise mere salt. Styrken på chilien regulerer du jo selv.

Især når man bruger milde chilier kan det være sjovt at eksperimentere med andre smagsgivere i saltet sammen med chilien. Brug noget som har en relativ kraftig egensmag – det kan være hvidløg, ingefær, rosmarin, muskat, enebær, fintreven skal af diverse citrusfrugter osv.

Chilisalt - før tørring Chilisalt - der tørres i solen Chilisalt - let fugtigt og færdigt

Her laves der to slags med hver sin sort chili

2 slags chilisalt - ingredienser 2 slags chilisalt - der startes med lidt chili 2 slags chilisalt - dem mørke 2 slags chilisalt - den lyse 2 slags chilisalt - der tørres

Og her en røget version – lavet på gule chili

Chilisalt - røget 

– og en røget på blandede

Smoking Hot Chilisalt 

Her er der altid lidt forskelligt chilisalt på hylden

Chilisalt - lidt af hvert 

Det giver også fin mening at blande lidt chili i andre former for krydder/urtesalt. 

Her ramsløgssalt med grønne chili.

Ramsløgssalt med grøn chili 1 Ramsløgssalt med grøn chili 2 Ramsløgssalt med grøn chili 3

 

 

Print Friendly, PDF & Email

8 tanker om "Chilisalt – evt. røget"

  1. Smagen fejler ingenting i hvert fald. Tror bare jeg tørrer det og finder mig i at det er store stykker i. Til næste (større) batch må jeg skære dem i tynde skiver manuelt, eller få fat på noget lidt bedre køkkenudstyr :).

    Jeg tilføjede også fintrevet limeskal.

    • Jeg synes nu heller ikke at det gør noget at det er lidt ujævnt – rustikt 🙂

      Limeskal kan jeg også rigtig godt lide i salt/sukker – andre citrusfrugter virker også. Jeg kom også citronsaft i noget på et tidspunkt. Jeg troede at det kunne tørres ud i saltet, men det blev noget klistret stads, så det gør jeg ikke igen.

  2. Hvordan får du det blendet så flot? Jeg gav det et forsøg med 45g chili (jalapenos og cayenne) og 140g salt, og det endte i katastrofe. Halvdelen af skylden går nok til min stavblender (den anden halvdel til mig selv). Kan den småsnaskede blanding af salt og chili virkelig blendes så fint som på dine billeder?

      • Hmmm. Hvis du bruger stavblenderen – kan du jo prøve at blende chilien rigtig fint inden du tilsætter saltet. Det burde virke i sådan en.

    • Hej Jacob

      Dit salt ser da fint rustikt ud 😀

      Jeg bruger en foodprocessor til det. Jeg tror måske at stavblenderen er kommet på for stor en opgave hos dig. Alt det du ser på billederne er lavet i sådan en. Det er bare én af dem som man sætter på en af de store køkkenmaskiner, så det er ikke en speciel model eller den slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *