Hjemmelavet marcipan med ingefær og chili – fyldte chokolader

Ingredienser:

God mørk chokolade til skallerne

250 gr mandler

3 – 4 bittermandler eller abrikoskerner

2 spsk honning eller mere

3 – 4 spsk Ingefærlikør

½ spsk fintrevet frisk ingefær

1 tsk stødt ingefær

1 tsk chilipulver eller hakket frisk chili

 

Sådan gør du:

Forbered skallerne – se evt. lidt om chokolade.

Mandlerne hakkes – med skal – i en foodprocessor indtil de har en konsistens som meget groft mel – prøv dig frem hvilken konsistens du bedst kan lide. Jeg synes at denne marcipan skal være grovere end den almindelige købemarcipan.

Honning tilsættes og det køres nogle omgange igen.

Tilsæt chili, frisk ingefær, stødt ingefær og ingefærlikør og kør til massen er let sammenhængende – endelig ikke for længe. Massen skal være let klistret, måske skal der lidt mere vædske i – kommer an på hvor fint du malede mandlerne og hvor store skefulde honning der kom i.

Pres massen i chokoladeskallerne. Luk dem med smeltet chokolade, pynt evt. med hvad du nu finder på og servér.

 

Abonnér på nyt fra Vivis-chili.dk

10 tanker om “Hjemmelavet marcipan med ingefær og chili – fyldte chokolader

  1. Kom egentlig forbi for at få opskriften på risalamande-kagen som min mand er er blevet udsat for, og taler “varmt” om 🙂
    Men den her opskrift ser nu også lækker, spændende og anderledes ud end det andet konfekt jeg udsætter mine omgivelser for.

    • Velkommen til Karina 🙂

      Det er jo dejligt at høre at forsøgskaninerne rundt omkring kan lide ‘forsøgene’. Jeg håber at du finder noget som du kan bruge.

    • Hehe – det er ikke godt at vide. Lige den aften vil jeg nok selv foretrække den på den ‘rigtige’ måde – men i juledagene – og i december i det hele taget – vil jeg gerne have kagen her 🙂

    • Den er altså også for lækker – jeg har nu serveret den for 5 mennesker som er helt pjattede med den – det var årets juleopfindelse 🙂

  2. Hej Vivi,

    Chilimarcipan lyder rigtigt lækkert og nogenlunde nemt, det kunne måske blive mit første konfektureeksperiment. Mon ikke den kan blive god også med en anden likørting?

    Mch Hans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.