Karamel med chili – fyldte chokolader

 

Ingredienser:

Mørk chokolade til skallerne

1 dl fløde

100 g smør

100 g lys eller mørk farin eller muscovadosukker

100 gr lys sirup

2 tsk chilipulver

 

Sådan gør du:

Gør skallerne klar – se lidt om chokolade.

Fløde, smør, sirup og farin bringes stille og roligt i kog i en lille gryde. Koger let under omrøring ca. 5 minutter.

Gryden tages af varmen og chili røres i. Lad massen køle af til køkkentemperatur og fyld den derefter i chokoladeskallerne. Det gøres enten med en ske eller endnu nemmere med en frysepose som der er klippet et lille hul i. Man kan også købe en lille tragt lavet til formålet. Fyld op næsten til kanten – der skal lige være plads til at støbe chokoladebunden.

Sæt de karamelfyldte chokolader på køl ½ times tid.

Smelt chokoladen til bunden (det er ikke altid at jeg gider at temperere chokoladen til bundene – men man bør vel).

Tag chokoladerne ud af køleskabet og støb bundene. Stil igen chokoladerne køligt en halv times tid. eller i stuetemperatur noget længere – hvorefter de let vendes ud. Hvis du bruger chokoladestøbeforme – banker du let kante mod køkkenbordet – så popper de ud. Gør det på et rent viskestykke.

   

Print Friendly, PDF & Email

7 tanker om "Karamel med chili – fyldte chokolader"

  1. Vivi, jeg har lige brug for lidt inspiration her. Jeg har ikke udstyret til at lave fyldte chokolader – ej heller planer om at anskaffe det – men denne karamelmasse lyder som noget jeg MÅ prøve. Har du nogen ideer til hvordan jeg kan anvende den, hvis jeg ikke bare skal sidde og spise den med en ske direkte fra gryden?

    KH Kristine

    • Hehe – her kommer du selv med det ultimative forslag – og så spørger du mig hvad man kan bruge…. ske og gryde lyder helt rigtigt 🙂

      Ellers vil jeg sige til is, til kage (gerne noget med frugt – måske æble? – eller chokolade), til frisk frugt…banan?

    • Det kommer jo ganske an på hvor store skallerne er 🙂

      Dem som du ser på billedet her får jeg ca. 2 bakker – dvs. 48 stk af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *