Peanutbutter- og chokoladefudge med chili

Ingredienser:

1 ds kondenseret mælk (sødet)

250 gr crunchy peanutbutter (eller smooth hvis du foretrækker)

350 gr god mørk chokolade

Ca 2½ tsk pulveriseret chili eller finthakket frisk efter smag

 

Sådan gør du:

Hak chokoladen fint, hvis ikke den er i knapper.

Beklæd en form med bagepapir – jeg bruger gerne en rugbrødsform – den synes jeg er passende i størrelsen.

Bland alle ingredienserne i enten en skål, som lunes over vandbad, eller i en gryde hvis du kan styre dit komfur med meget lav varme.

Varm ingredienserne stille og roligt op indtil de er smeltet sammen. Massen må helst ikke komme over 45 grader pga. chokoladen.

Hæld massen i formen og glat overfladen nogenlunde ud med en dejskraber.

Lad den stå i fred på køkkenbordet minimum et par timer før den skæres i tern eller stænger.

Fudge kan opbevares i en dåse med tætsluttende låg ved stuetemperatur. Skal den holde lidt længere, kan den opbevares på køl (jeg har den på sval) og den kan fryses. Du kan sagtens fryse et stort stykke ned og først skære det ud når det er optøet og du skal bruge det.

   

 

Print Friendly, PDF & Email

23 tanker om "Peanutbutter- og chokoladefudge med chili"

  1. Har endnu en dåse kondenseret mælk, skal måske halvere portionen…den portion fransk nougat var STOR, men så der er noget at gi’ væk af…mine kolleger har allerede bedt om opskriften 😀

    • Kan ikke lide det der sure fjæs på tegningen, jeg er slet ikke sådan en sur moster! Forresten blev Honningbomberne gode med chili i chokoladen 🙂

    • Denne her fylder ‘kun’ bunden af en rugbrødsform – så har man det at gå ud fra. Cool at nougat’en blev god. Den ER stor portionen til den – men når man nu er i gang med at grisse…. 🙂

  2. Efter at ha fået kølet smagsløgene efter en gang skumfidus igår er jeg klar på mere chili. Problemet blir efterhånden at få det spist… Heldigvis er ikke ALLE opskrifterne lige julede så tror den her blir gemt til efter jul!

    • God morgen Elsebeth – og tak i lige måde 🙂

      Alle slags chokolade virker tror jeg – så det er bare med at bruge det som man allerbedst kan lide.

  3. Godmorgen Vivi,
    Tirsdag, fridag og juleforberedelsesdag. Jeg tror det bliver fordrukne chokolader og måske en ekstra gang juleskum…første hold er væk forlængst 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *