Chokolade-konfektkage med chili

Svampet, konfektagtig, superlækker chokoladekage. Spises i små stykker til f.eks. dessert – måske med en kugle god vanillais og frisk frugt eller bær – eller til en kop stærk kaffe nårsomhelst. De søde kartofler – som jo slet ikke er kartofler i virkeligheden – er med til at give sødme og gøre kagen svampet og konfektagtig, samt sørge for at den indeholder en del færre kalorier end den smager som. Kold fra køleskabet er den som en fast konfekt i midten, lun er den som en rigtig svampet chokolade’pudding’dessertkage.

Chokolade-konfektkage med chili - servering

Ingredienser:

200 gram mel – f.eks. en lidt grov øko hvedemel som Dalarhvede eller brug en kikærtemel hvis ikke du spiser hvede

150 gr kakaopulver

60 gr sukrin+ (sødemiddel lavet på erythritol og stevia – mængden her svarer til 120 gr sukker)

2 tsk bagepulver med lille top

Frisk chili eller chilipulver efter smag

1 lille tsk salt

400 gr dadler – udstenet vægt

2½ dl vand

500 gr søde kartofler (Sweet Potatoes)

50 gr kokosolie

200 gr mørk chokolade

1 dåse kokosmælk – 4 dl

bagepapir eller kokosolie til formen

Sådan gør du:

Sigt de tørre ingredienser sammen i en stor skål.

Udsten dadlerne og hak dem i foodprocessoren sammen med vandet til de bliver til mos. Start kun med dadler og kom vandet i lidt ad gangen imens du blender.

Vask og skræl kartoflerne og riv dem groft.

Hak chokoladen i småstykker hvis ikke du bruger en type som allerede er i små ‘dråber’. Smelt den i en gryde ved meget svag varme sammen med kokosolien. Rør den i dadelmassen.

Rør alle  ingredienserne på nær de søde kartofler godt sammen. Rør så de søde kartofler i og kom dejen i en form som enten er smurt med kokosolie eller foret med bagepapir. Jeg bruger en porcelænsform på ca 24 x 24 cm.

Bages ved 175 grader i ca 45 minutter – bagetiden afhænger af din ovn og hvilken type bageform du bruger. Mærk med et rent trægrillspyd om kagen har fået nok efter ca 30 minutter første gang du bager den. Hvis der hænger dej på grillspydet, så giv den lidt mere og test igen indtil den er færdig. Grillspydet skal ikke være tørt, det er en svampet kage – dvs. det må gerne være ‘fedtet’ og farvet når du har mærket på kagen, men der skal ikke hænge klatter af dej ved. Hvis kagen skal have mere end 40 – 45 minutter, så dæk den til med bagepapir resten af bagetiden så den ikke bliver for mørk ovenpå.

Serveres let lun eller helt afkølet. Opbevaret i køleskab bliver den konfektagtig i midten.

Det bliver ca 16 store eller 25 små stykker af denne portion.

Tips:

Portionen er stor, så brug en stor skål til at røre kagen sammen i – jeg bruger en 5 liters – det rækker lige.

Chokolade-konfektkage med chili - ingredienser Chokolade-konfektkage med chili - dadlerne Chokolade-konfektkage med chili - dadlerne blendet Chokolade-konfektkage med chili - de tørre ingredienser Chokolade-konfektkage med chili - de revne søde kartofler Chokolade-konfektkage med chili - daddelmassen med chokolade og kokosolie Chokolade-konfektkage med chili - dejen før de søde kartofler Chokolade-konfektkage med chili - dejen med de søde kartofler Chokolade-konfektkage med chili - klar til ovnen Chokolade-konfektkage med chili - færdigbagt Chokolade-konfektkage med chili - køler af Chokolade-konfektkage med chili - servering

Print Friendly, PDF & Email

6 tanker om "Chokolade-konfektkage med chili"

  1. Mums en lækker konfektkage! Tak for god inspiration, Vivi.

    Pga sygdom i maven kan jeg ikke tåle mel, sukker og bagepulver, så jeg eksperimenterede lidt med opskriften. Jeg erstattede melet med fedtreduceret kokosmel. I stedet for sukker eller sødemiddel tilsatte jeg ekstra dadler i tilsvarende vægt. Bagepulveret blev erstattet med et æg. Kagen blev spist med blåbær og kiwi og citronchilihonning. Honningen gav den sødme, som ikke var helt så fremtrædende ved brug af ekstra dadler. Uhmmm 🙂 Jeg synes, at kagen er mest lækker, når den kommer fra køleskabet.

    • Tusind tak skal du have Gitte 🙂

      Jeg er super glad for at du også er begejstret for kagen og det er skønt med nogle fif til erstatninger for nogle af ingredienserne.

      Det er rart at høre at du kan lave en lækker kage som du kan tåle uden mel, sukker og bagepulver – og uhmmmm, det der honning og frisk frugt til skal jeg da vist lige prøve 🙂

  2. Hej vivi , jeg har lavet din svampede kage.

    Først : dejlig overskuelig opskrift. Alt er stillet op , så det er logisk , overskueligt , kort 🙂

    Indholdet: jeg brugte alm hvedemel, da ser var hvad jeg havde, men udskiftede halvdelen med kokosmel. Og så brugte jeg muscovado sukker istedet for sødemidler .

    Bagetid: jeg måtte bage 10 min længere, men tror jeg måske fra starten skulle have haft den på varmluft , hvilket jeg ikke havde.

    Smag og konsistens: både lun og kold er den svampet og lækker

    Den skal laves igen 🙂

    Kh
    Og TAK
    Tine

    • Tusind tak for de fine ord Tine 🙂

      Jeg er super glad for at du kan lide kagen og synes at den er let at lave.

      Dejligt at du selv lige improviserer over nogle af ingredienserne – sådan bruger jeg også selv opskrifter 🙂

      Jeg har ikke varmluftovn – så det er rart at vide at det også fungerer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *