Banankage med chili og tyk karameltopping

En lækker, svampet banankage med chili og tyk, letsaltet, chilikaramelsmagende topping. Den smager skønt både friskbagt og efter at have stået på køl og kan let varieres med anden topping og/eller krydderier, nødder m.m.

Banankage med chili og tyk karameltopping - et godt stykke

Ingredienser – selve kagen:

300 g. godt hvedemel (Ø) eller eks. kikærtemel hvis du ikke spiser hvede

60 gr Sukrin+ (sødemiddel lavet på erythritol og stevia – mængden her svarer til 120 gr sukker)

2 tsk. bagepulver m. lille top

2 tsk. natron m. lille top

1 tsk. salt m. lille top

1 tsk. vanillapulver m. lille top

1 tsk. kanel m. lille top

Lidt chilipulver eller frisk finthakket chili efter smag

100 gr. kokosolie

6-7 store eller 8-10 små godt modne bananer

2 spsk. citronsaft eller æblecidereddike (aktiverer natron’en)

Karameltopping:

500 gr dadler

1 dl vand (brug udblødningsvand fra dadlerne, hvs muligt)

200 gr smooth peanutbutter

1 tsk salt

chili efter smag, frisk eller pulver

50 gr kokosolie

1 dl ahornsirup

1 tsk vanillapulver

Sådan gør du – kagen:

Tænd ovnen på 175 grader.

Beklæd en form på ca 25 x 35 cm med bagepapir.

Bland mel, Sukrin+, hævemidler, salt og krydderier i en stor skål.

Smelt kokosolien ved meget svar varme til den er flydende.

Mos bananerne grundigt – det gøres eks. med en langbenet gaffel på et skærebræt – eller brug foodprocessor. De skal moses godt, da de er det eneste, sammen med kokosolien og den lille smule syre som er ‘flydende’ i opskriften. Kom dem i skålen sammen med smeltet kokosolie og citron eller eddike.

Rør dejen godt sammen.

Kagedejen fyldes formen og glattes ud. Bages ca i 45 minutter.

Tag kagen ud, stil den på en rist og afkøl den helt.

Der bliver ca 12 store stykker eller 20 mindre af denne portion.

Sådan gør du – karameltopping:

Smelt kokosolien ved svag varme.

Hvis ikke dadlerne er helt bløde, skal de udblødes mindst 1 time i varmt vand, Hæld kogende vand over så de er dækket og lad dem stå på køkkenbordet. Hæld derefter vandet fra – gem 1 dl til næste skridt ( resten kan evt bruges i en smoothie eller andet).

Blend først dadlerne i foodprocessoren imens du langsomt tilsætter vandet.

Tilsæt resten af ingredienserne og blend til konsistensen er jævn og som en meget tyk karamelsauce.

Fordel  karameltopppingen over den afkølede kage.

Kan spises med det samme eller efter at have stået på køl lidt, så bliver karameltoppingen lidt tykkere.

Kagen opbevares på køl.

Tips:

Prøv evt. at krydre kagen med med lidt muskat eller muskatblomme – det klæder bananerne rigtig godt.

Du kan også erstatte hvedemelet med glutenfrit mel eller eks. affedtet kokosmel eller mandelmel.

Prøv at tilsætte lidt tørrede bær – eks. tranebær, kirsebær eller blåbær. Friske kan også bruges selvfølgelig – men det gør kagen lidt mere våd.

I stedet for karameltopping kan man eks. bruge chokoladetoppingen her: Chokoladetopping

Bruger du chokoladetopping kan det være lækkert at komme hele eller grofthakkede nødder i kagedejen. Det kan være f.eks. valnødder, pekannødder, hasselnødder, pistacienødder, mandler osv.

Banankage med chili og tyk karameltopping - ingredienser Banankage med chili og tyk karameltopping - de tørre ingredienser Banankage med chili og tyk karameltopping - mos bananerne med en gaffel Banankage med chili og tyk karameltopping - dejen er blandet Banankage med chili og tyk karameltopping - klar til en tur i ovnen Banankage med chili og tyk karameltopping - færdigbagt

Karameltopping:

Karameltopping - ingredienser Karameltopping - blendet og klar Karameltopping - på kagen Banankage med chili og tyk karameltopping - der må smages Banankage med chili og tyk karameltopping - et godt stykke Banankage med chili og tyk karameltopping - med ekstra topping

Kagen med chokoladetopping efter opskriften her: Chokoladetopping

med chokoladetopping - 1 med chokoladetopping - 2 med chokoladetopping - 3 med chokoladetopping - 4 med chokoladetopping - 5

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *