Chiliquorice grapefruit

Grapefrugtmarmelade med chili, anis og lidt pernod. En bittersød og krydret fest for smagsløgende.

Chiliqourice grapefruit

Ingredienser:

4 grapefrugt, usprøjtede

ca 1200 sukker (vej grapefrugterne og brug samme mængde sukker)

6 tsk anisfrø, med top

Friskhakket chili efter smag – evt. blandede farver

2 tsk Pul Biber (kan udelades)

8 spsk Pernod

Atamon (med mindre du henkoger)

Sådan gør du:

Skyl grapefrugterne godt.

Skær skrællen af alle frugterne, både det gule og det hvide skræl på en gang. Skær skrællerne i mindre stykker.

Kom skrællerne i foodprocessoren, gerne ad nogle omgange, og processér dem til småstykker. Ofte må man stoppe når det meste er kørt til småstykker og så lige smide de større stykker ind til knivene. Kom den findelte skræl i gryden.

Grapefrugten skæres i mindre stykker og kernerne fjernes undervejs. Kør stykkerne til en jævn masse i foodprocessoren – det skummer lidt og ligner grapesuppe med små stykker i. Kom massen i gryden.

Rens og finthak chilierne. I gryden med dem sammen med sukker og anisfrø. Tilsæt evt. lidt Pul Biber.

Kog massen op ved middel varme og lad den koge til den består marmeladetesten (en lille smule smøres ud på en kold tallerken, hvis det stivner efter kort tid er marmeladen færdig). Det tager ca. 45 – 60 minutter. Undervejs, imens marmeladen koger, kan du fiske evt. glemte kerner op med en teske. Smag også marmeladen til undervejs og tilsæt evt. mere sukker, anis eller chili hvis du synes.

Tag gryden af varmen og rør Pernod i og derefter Atamon efter anvisning på flasken.

Hæld straks marmeladen i rengjorte, skoldede og evt. Atamonskyllede glas som straks lukkes og vendes en tur på hovedet og tilbage igen.

Tips:

Hvis du ønsker din marmelade knapt så bitter, så prøv at udelade den hvide del af skrællen for alle eller halvdelen af frugterne. Det gør du nemmest ved først at skrælle den gule skræl af med en kartoffelskræller eller tyndskræller og derefter skære det hvide af med en skarp kniv. Den gule skræl kan du så enten skære i fine strimler med en kniv eller hakke i foodprocessoren. Smid det hvide skræl ud og brug kun det gule i marmeladen.

Chiliqourice grapefruit - ingredienser Chiliqourice grapefruit - grapefrugten skrælles og skallen skæres i stykker Chiliqourice grapefruit  skrællen før findeling Chiliqourice grapefruit - skrællen efter findeling Chiliqourice grapefruit - kødet skæres i stykker Chiliqourice grapefruit - kødet færdigt i foodprocessoren Chiliqourice grapefruit - marmeladen kogt færdig Chiliqourice grapefruit - på glas

Abonnér på nyt fra Vivis-chili.dk

4 tanker om “Chiliquorice grapefruit

  1. Hej Vivi,

    jeg kan se vi er tilbage i 2013, men ikke desto mindre er din side inspirerende og fantastisk for en nybegynder. Både tekst, farver og kommentarer er interessante og nyttige – kun ville jeg ønske at der til alle opskrifter var en ca angivelse af chilimængde og styrke.
    Men, mon ikke du kan nå det endnu 🙂

    • Hejsa

      Mange tak 🙂

      Det er så individuelt hvad folk bryder sim om i styrke. Jeg har tidligere lagt mængder på, men nole synes at det er for stærkt, andre for mildt -så det er ikke let:)

  2. Hej Vivi.
    Så har jeg fået lavet mig en omgang Chiliquorice grapefruit. Og det smager lige så godt som det lyder, det er genialt med anisfrøene. Det kommer til at smage ad en stærk gang “Kongen af Danmark”. Desværre kunne jeg ikke få fat i Pul Biber, så det blev uden. Nu da jeg var i gang, fik jeg også lavet en gang af din Citronmamalade med chili – også rigtig god – syrlig, bitter og stærk. Jeg var dog ikke så imponeret af dit trick, med at blende citronerne og så fiske kerner op bagefter. Hos mig blev kernerne knust, så det var svært at få dem op. Så nu er der mamalade til de næste par uger.
    Tak for opskrifterne:)

    • Hej Per
      Det var sgi da hurtigt du fik den testet 🙂
      Skønt at du kan lide marmeladerne – det er jeg glad for. Det er sjovt at dele når nogle af jer hopper ombord i dem.
      Det med Pul Biber’en var mest for at give de mørkerøde prikker i marmeladen – jeg er helt sikker på at den ikke flytter det store i smagen, hvis man da ellers har brugt chili med lidt fut i.
      Gad vide om det er fordi min foodprocessor ikke er helt ny længere – så den skærer ikke kernerne over. Så vil jeg da fluks holde op med at skrive at man bare kan det (og snarest få rettet op på opskrifterne). Det var en nyttig info.
      Velbekomme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.