Ingredienser, marcipan:
500 gr marcipan
200 gr flormelis, ca
1 æggehvide
Ingredienser, glasur:
½ tsk eddike – evt æbleeddike
1 æggehvide
ca 150 gr flormelis
Sådan gør du:
Ælt marcipan og flormelis. Pisk æggehviden let med en gaffen og ælt den ind i massen lidt ad gangen. Massen skal være blød, men ikke klistret. Bliver den klistret, kan der justeres med lidt mere flormelis.
Mål massen af i klumper af 40 gram og form dem til små tykke pølser, der trykkes let i den klassiske trekantede form.
Læg dem på to bageplader (lagt dobbelt) beklædt med bagepapir.
Bages ved 230 grader i forvarmet ovn 8 – 10 minutter. Hold godt øje med dem og tag dem ud med det samme de er gyldenbrune.
Lad dem køle af på pladen – de er helt bløde når de er varme.
Bland ingredienserne til glasuren og sprøjt dem på de afkølede kransekagestykker. Du kan forme et kræmmerhus af bagepapir og bruge – eller brug en lille frysepose. Hæld massen i posen og klip et lille hjørne af. Lad glasuren tørre helt.
Opbevares i kagedåse med bagepapir.
Note:
Du skal bruge to bageplader oven på hinanden for ikke at få kagerne for mørke i bunden
Der kan ikke laves kransekage med varmluft – brug almindelig ovn.
Du kan selvfølgelig lave dem i en anden form og i en anden vægt/str hvis du synes – men da de skal så kort tid i ovnen er det vigtigt at de har samme størrelse – så forsøg helst på det.
Uhm, jeg elsker pistacie. Den må jeg få prøvet også. Tak
Ser lækkert ud, Vivi. Tror du at man kan lave dem med den hjemmelavede marcipan, du har opskrift på andetsteds på siden? Og forresten godt tip med bagepladerne. Synes altid at mine kransekagestykker bliver for mørke i bunden
Tak for det. De er jo dejligt nemme at lave.
Jeg tror helt sikkert sagtens at man kan bruge den hjemmelavede. Det gør jeg jo på en måde i pistacie modellen her:
http://vivis-chili.dk/opskrifter/hjemmelavet-pistaciekransekage-med-chili-lakrids-nougat.html
– og den er rigtig lækker.
Jeg havde det samme problem med bunden indtil jeg læste tipper her et sted – det var lige det der skulle til for at de blev gode 🙂