Chilisirup

Chilisirup kan bruges til rigtig mange ting i både det søde og salte køkken.

Det er lækkert at hælde på et stykke kage, på en dessert, i salatdressingen, som gastrik i saucen/suppen og til marinadebasen til grøntsager og kød. Vi bruger det også på tørret frugt inden tørringen. 

Frugtstykker som koges møre i lidt chilisirup er superlækre som del af en dessert og evt. rester af frugterne virker fint med havregrynene  ;o)

Det er så nemt at det næsten ikke er en opskrift. Jeg opbevarer det i en ren flaske i køleskabet. Holdbarheden kender jeg ikke – men jeg har selv haft det stående op til et par uger (så var det brugt op).

Juster selv tykkelsen ved at justere sukker- eller vandmængden. Tyk sirup skal bruges straks. Si gerne siruppen hvis du ønsker den uden stykker i.


Ingredienser:

Frisk chili efter smag (jeg bruger typisk én Habanero)

1 dl vand

1 dl rå rørsukker (eller andet sukker)

Sådan gør du:

Finthak chilien på skærebrættet.

Bring vand og sukker i kog sammen med chilien og lad det evt. koge lidt ind hvis du synes. Husk at det bliver en smule mere tyktflydende når det er afkølet.

Tilsæt evt. mere chili hvis der mangler og lad den simre med mindst to minutter.

Afkøl og bruges inden for kort tid.

Opbevares på køl.

Tip:

Brug også gerne andre smagsgivere i. Revet skal af usprøjtet appelsin eller citron tilsættes lige når det tages af varmen. Krydderier som eks. kanel, nelliker, muskat og allehånde er også et godt match – det samme gælder vanilla (i rå mængder) samt stødt eller frisk ingefær.

Hvis du vil sikre dig at siruppen ikke krystaliserer når den gemmes, kan du erstatte ca. 10% af sukkeret med glucose. Jeg har ikke selv været så uheldig, men ved at andre har. En kok har for nyligt givet det gode råd med glucosen. 

Siruppen her er mild og venlig, men kan naturligvis laves i den styrke du ønsker. Skru endelig op for chilierne hvis du gerne vil have den stærk.

Hvis du vil lave en ren, stærk sirup uden frugtstykker i, så se under Frugt- og bærsirupper med chili – der kan du under Tips se hvordan du laver en koncentreret hot chilisirup.

Abonnér på nyt fra Vivis-chili.dk

5 tanker om “Chilisirup

  1. He he… Søg og du skal finde 🙂 Har længere tid tænkt at jeg måtte finde en opskrift på Gastrik, efter jeg fik et lille glas forærende. Nu vil jeg jo rigtig gerne have noget til at give julesovsen et ekstra pift, så jeg kigger lidt herinde OG ja, selvfølgelig har du et bud på det 😉 Jeg anede ikke det var så enkelt 🙂 Tror jeg laver noget med appelsin og lidt julekrydderier.

  2. Pingback: Tørrede pæreringe med chilisirup og rosmarin | Vivis chili m.m.

  3. Pingback: Tørrede æbleringe med chilisirup og citrontimian | Vivis chili m.m.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.