Julemarshmallows med chili

Ingredienser:

120 gr pasteuriseret æggehvide (eller hvad du nu tør bruge af æggehvider)

500 gr rå rørsukker

1 dl vand

10 blade husblas

3 – 4 tsk chilipulver eller noget stærk, hakket, frisk chili

1 tsk ren vanillapulver eller korn fra en vanillastang eller 3 – 4 tsk vanillasukker 

1 lille kanelstang

1 stykke tørret ingefær eller et par tsk stødt ingefær

ca. 15 grønne kardemommekapsler – kun frøene derfra 

1 dl flormelis

1 dl kartoffelmel

 

Sådan gør du:

Mal de hele, tørrede krydderier i en krydderimølle eller morter og sigt dem.

Læg husblas’en i blød i rigeligt koldt vand.

Bland flormelis og kartoffelmel en skål. Sigt herefter halvdelen ud på en stykke bagepapir de er lagt på en bageplade.

Finthak chilien så godt som du kan og kan lide det.

Vand og sukker koges sammen i en lille gryde.

Æggehviderne piskes stive – gerne i en stor køkkenmaskine som kan gør arbejdet – men det kan også lade sig gøre med håndmixer i denne opskrift.

Den kogende sukkersirup tilsættes æggehvidemassen – den må ikke køle af først, den skal tages lige fra komfuret. Hæld siruppen forsigtigt ned langs skålens side – du må ikke ramme piskeren, kogende sirup giver øjeblikkelige brændmærker på huden hvis det strinter på dig. 

De udblødte husblasblade knuges fri for vand og tilsættes og der piskes videre. Tilsæt chili og de andre krydderier under piskningen.

Pisk løs indtil massen er så fast at du tør hælde den ud på bagepladen uden den løber ud – det tager noget tid – ca 10 – 15 minutter.

Hæld massen ud på bagepladen med flormelisblandingen. Glat den hurtigt og forsigtigt ud i et jævnt lag. Det behøver ikke være perfekt – det skal nok se fint ud når de skæres i stykker.

Drys resten af flormelisblandingen over og lad massen stivne minimum et par timer – evt. til dagen efter.

Skæres i tern – eller andet sjovt – nemmest med en pizzaskærer. Vend stykkerne godt rundt i flormelisblandingen undervejs, ellers klistrer de sammen – hver enkelt skal trilles rundt så snart den er skåret. De virker meget bløde og klistrede når man skærer dem, men så snart de lige er trillet rundt i flormelisen er de rigtig fine og kan pakkes. 

Mums – så er der marshmallows  ;o)

Opbevares i lukket beholder og holder ihvertilfælde en uges tid, hvis du kan holde fingrene fra dem så længe.

 

Note:

Man skal nok ikke forvente at kunne bruge et arvestykke af en håndmixer til dette – det kræver mange kræfter af den. Det går fint med en nyere model, eks. en Dualit – ellers skal den store køkkenmaskine i brug hvis du har sådan en.

 

Tip:

Når man bruger kværnede hele krydderier i kold mad, er det en god idé at sigte dem gennem en si først. I varm mad er det nemmere at opbløde lidt større stykker krydderi som måske ikke er kværnet helt perfekt, men i kolde retter er det vigtigt at kun det pulveriserede/fint kværnede kommer med.

     

Print Friendly, PDF & Email

26 tanker om “Julemarshmallows med chili

  1. Jeg vil da også godt være med 🙂 Jeg har lavet flere ting her fra siden og de har alle været fantastiske, så det kan jo kun være godt.
    Mit næste projekt bliver i at få lavet fudge. 🙂

  2. Hey!
    De dersens skumfiduser skal da prøves!
    Har endnu ikke forsøgt mig udi fiduskøkkenet endnu, men nu, hvor jeg har en opskrift, er der vist ikke længere nogen undskyldning 😀
    Gad vide om ikke de er gode på en pind foran brændeovnen…..
    Nanna.

    • De er rigtig gode på en pind – og som s’mores – og i den varme kakao – og kaffen – og i coka colakagen – og… – så bare i gang med projektet 🙂

  3. Tror ikke de vil være brugbare når jeg laver kagefondant, formoder der så er nogen der vil blive slemt overrasket. Men heldigvis kan man da bare selv spise dem som de er 🙂

  4. Nøj, de ser gode ud. Jeg ved ikke hvordan du overkommer at lave alle de opskrifter, men tak fordi du gør det!
    Min liste over Vivi-opskrifter-jeg-skal-have-lavet er ved at blive ret lang nu. 😉

  5. Hej
    det er jo svært at holde sig fra din side i denne tid. skal i gang med at lave din fugde i dag. er spændt på om din opskrift er bedre end min.hihi
    ha en god dag
    hilsen Jette

  6. Jeg elsker marshmallows, så mon ikke også jeg skal prøve de her. Har desværre aldrig været gode venner med husplads, men prøver nu alligevel igen….
    God dag og god december
    hilsen
    Rikke

    • Her skal husblassen heldigvis i noget meget varmt – så er der ikke den samme risiko for trevler som når man blander temperaturene den anden vej 🙂

Skriv et svar til Søren Børresen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.