Chilieddike er lækker alle steder hvor du normalt ville bruge eddike. Hvis den er blevet stærk, blandes den blot med lidt ren eddike inden brug. Det kan være i salatdressingen, i mayoen, dryp på pommes frites og ovnbagte grønsager, en tsk i saucen og suppen osv.
Ingredienser:
2/3 Hvidvinseddike
1/3 Æblecidereddike
1 tsk salt pr 2½ dl eddike
1 tsk rå rørsukker pr 2½ dl eddike
Friske og/eller tørrede chilier
Sådan gør du:
Vask chilierne godt og skold dem evt. kort i en sigte. Skær enten stilken og toppen af eller prik dem i stedet et par gange med en kødnål. Du kan også vælge at strimle dem – eller blande de forskellige modeller.
Giv eddiken et opkog med saltet og sukkeret og lad det køle af 10 minutter.
Hæld eddiken over chilierne og luk straks flasken. Hvis eddiken synker fordi du prikkede hele chilier, kan du lige vente og toppe lidt op i flaskerne efterhånden som det synker, inde du lukker.
Gemmes køligt og mørkt et par uger inden den åbnes.
Kan sies og kommes tilbage på flasken når du synes at den er stærk nok, eller hvis chilierne blive lidt kedelige at se på.
Tips:
Kom gerne hvidløgsfed, krydderier eller eks. ingefær i flasken også.
Er eddiken blevet for stærk, kan du blot fortynde den med lidt mere. Jeg rører et nip salt og sukker ud i lidt æbleeddike og bruger til at toppe op med.