Koriander

Igen i år skal vi have fire slags koriander. Almindelig, Lemon, Confetti og Calypso som er en relativt ny slags der kommer igen 3-4 gange når man har klippet af den. Confetti kommer nu også igen, men jeg har ikke talt hvor mange gange man kan klippe.

Vi spiser rigtig meget koriander – især i en frisk tomatsalsa – opskrift følger senere – som vi spiser næsten hver anden dag når tomaterne er i sæson.

Koriander er jo nærmest i øvrigt uundværlig i østasiatisk madlavning, hvilket vi gerne keger med.

I mange år kunne jeg rigtig godt lide den i varm mad – men ikke fordrage den frisk – jeg syntes at den smagte af sæbe. I dag ved jeg ikke hvad jeg tænkte på – og er helt vild med koriander på alle måder. Hele korianderplanten kan spises, måske med undtagelse af de fine blade lige før den blomstrer.

Først kommer de brede blade, mums – det er den koriandersmag af frisk koriander de fleste kender. Så går planten efterfølgende i blomst, de kan også spises, men de små gulerodstop-lignende blade som dukker op samtidig smager lidt af græs synes jeg. Så går den i frø – og de smager fuldstændigt fantastisk friske. Hakket i eller på maden, gerne i en salat eller i koriandersmør – det er for lækkert. Rødderne på planten kan til enhver tid spises. Rengjorte og hakkede er de fine eks. i supper.

Masser af opskrifter med koriander følger senere lover jeg.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.