Armadillo Eggs

Ikke min opskrift – men en af dem som ‘alle’ kender, ligesom Atomic Buffalo Turds. En lækker måde at variere sin Jalapeño anvendelse på. Andre slags chili kan naturligvis også anvendes. Her er en af de modeller jeg laver.

Armadillo Eggs


Ingredienser:

Jalapeños eller andre chili

Cheddar ost

Flødeost af en slags

Hvidløg

Fars – gerne hakket okse eller eks. rå pølsefars – alm. svinefars virker også rigtig godt

Barbecue krydderi – eller anden krydderiblanding

Lidt salt

Evt. en smule æg

Sådan gør du:

Vask chilierne, skær toppen af dem og udkern dem. Brug en Jalapeño-decorer eller en spids, skarp kniv.

Riv cheddaren groft og bland den med flødeost. Jeg synes at lige dele af hver virker godt. Tilsæt også smagsgiver som eks. presset hvidløg.

Fyld osten i chilierne – det går nemmest med fingrene eller en bordkniv.

Bland farsen med krydderier og lidt salt. Vær ikke nærig med krydringen. Hvis farsen er for løs og grynet, kan der tilsættes en lille smule sammenpisket æg (1 -2 tsk) – jeg synes som regel ikke at det er nødvendigt.

Smør en lille smule olie ud i en cirkel på dit skærebræt eller et glat, rent køkkenbord. Dette gøres for at farsen ikke skal hænge i.

Form en lille kugle fars i hånden – rul den godt (men hurtigt, så den ikke bliver varmet for meget op) og pres den let ud mellem begge håndflader. Hvis man starter med at gøre dette, hænger farsen bedre sammen.

Læg fars’pandekagen’ på det oliesmurte skærebræt/bord og pres forsigtigt farsen ud så den har samme højde over det hele.

Læg en chili på farsen og pak farsen godt sammen om chilien, så der er dækket med et jævnt lag over det hele. Sørg for at der ikke er revner og huller ind til chilien.

Drys alle ‘æggene’ med lidt krydderi hele vejen rundt og læg dem køligt, hvis de ikke skal tilberedes med det samme.

Grilles på udegrillen – gerne med røg – eller i ovnen. I ovnen kan høj varme dog også gøre det. Serveres med lige hvad du har lyst til. 

Tips:

Det er en af de opskrifter, hvor man ikke behøver at hænge sig for meget i de eksakte ingredienser – det er idéen som skal bruges. Prøv eks. at skifte barbecuekrydderiet ud med din yndlingskrydderiblanding eller bare (røget) paprika måske. Hvidløg er ikke nødvendigt, hvis du ikke bryder dig om det. Der kan sagten blandes andre lækre sager i fyldet. Finthakket, frisk koriander i farsen eller fyldet holder jeg meget af – og der er masser af mulighed for at eksperimentere her også. En godt krydret rå pølsefars er også rigtig lækker i stedet for oksekødet. 
Chilierne kan jo også varieres og de kan sagten deles i flere stykker, enten som små stykker ‘rør’ eller på langs.

Prøv også at vikle bacon om dem – det kan hjælpe med at holde farsen lidt på plads og smage jo super.

Lav lidt flere end du skal bruge, hvis det er vigtigt at de er pæne. Jeg synes altid at et par stykker ‘knækker’ under tilberedningen så lidt ost løber ud. De smager jo stadig godt, men hvis præsentationen er vigtigt, så lav rigeligt.

Har du fyldt til overs, så kan det jo bruges til andre ting. Blot smurt på et stykke brød som efterfølgende grilles, er rigtig lækkert. Det kan også fyldes i lidt chili eller peberfrugt som grilles (uden fars) – og måske drysses med lidt grønt ved servering. 

Armadillo Eggs - ingredienser Armadillo Eggs - chilierne renses Armadillo Eggs - rensede chilier klar til fyld Armadillo Eggs - ostefyldet blandes Armadillo Eggs - ostefyld Armadillo Eggs - de fyldte chilier Armadillo Eggs  fars og krydderier Armadillo Eggs - lidt olie hjælper Armadillo Eggs - olie i en cirkel Armadillo Eggs - farsen klappes først ud i hånden Armadillo Eggs - farsen klappes ud Armadillo Eggs - chilien pakkes i farsen Armadillo Eggs - første Armadillo Egg er rullet Armadillo Eggs - alle chili er pakket i fars Armadillo Eggs - drysset med krydderi Armadillo Eggs - færdige Armadillo Eggs Armadillo Eggs - serveres

Herunder er rester af fyldet smurt på nogle store stykker rosmarinflute, som efterfølgende er grillet i  ovnen og serveret med skiver af bøftomat og røget chilisalt.

Armadillo Eggs - rester af fyldet på brød 1 Armadillo Eggs - rester af fyldet på brød 2 Armadillo Eggs - rester af fyldet på brød 3

 

Armadillo Eggs på svinefars fra Johannesminde. Et stort hit. De hængte flot sammen og smagte super lækkert. Gedeost i chilierne og diverse krydderier i kødet (barbecue + 2 slags chili):

Armadillo Eggs - på gris 1 Armadillo Eggs - på gris 2

Beef Jerky – tørret kød

Alt friskt kød kan bruges til Beef Jerky. Oftest bruges dog oksekød og gerne en god udskæring. Det vigtigste er at kødet er trimmet godt rent for fedt og sener, især hvis det skal holde længe – skal det ikke det, kan udskæringen sagtens være marmoreret.

En superlækker snack – som er spændende pga. krydringen.

Flere marinadeopskrifter kommer til løbende – samt nogle røgede versioner. Brug gerne røget chili i blandingerne.

Ingredienser:

ca. 400 – 600 gr kød skåret i tynde, smalle skiver på tværs af kødfibrene. Skær evt. skiver som derefter deles 2-3 gange på den rigtige led (igen på tværs af fibrene).

1 af marinaderne nedenfor – eller opfind din egen

Sådan gør du:

Bland marinaden og læg kødstrimlerne i. Lad dem marinere natten over i køleskab.

Tag kødet op af arinaden og lad det afdryppe på køkkenrulle eller et rent viskestykke.

Tør kødet ved svag varme indtil det er helt tørt, men stadig bøjeligt.

Tørringen kan foregå i en dehydrator, i ovnen eller på grillen ved indirekte varme. Prøv at holde temperaturen på 50-60 grader. I grillen kan køden samtidig røges hvis man ønsker det. Man kan selvfølgelig også bruge en decideret røgeovn – som en del eller hele processen.

Jeg vender lige kødet en gang eller mere under vejs.

Opbevares i lufttæt beholder – på køl hvis muligt – men Beef Jerky er også velegnet til eks. at tage med på flerdages tur uden køleskab. Kan holde sig i månedsvis hvis det er tørret nok og lavet på kød uden for meget fedt.

Nydes som snacks eller lille mellemmåltid. 

Beef Jerky - der skal mikses lidt forskellige marinader


Marinade nummer 1

1 dl Veri Teriaki

1½ tsk røget chilisalt

2 tsk Pul Biber (milde chiliflager)

1 tsk sellerifrø

½ tsk Liquid Smoke Hickory

   

Marinade nummer 2

2 spsk Mushroom Flavoured Soya Sauce

2 spsk Worcestershire sauce

1½ tsk røgsalt

 1 tsk chilipulver

½ tsk Liquid Smoke Mesquite

   

Marinade nummer 3

1 dl Reggae Reggae sauce

2 tsk røget chilisalt

1 spsk muscovado sukker

   

Marinade nummer 4

3 spsk Tamari

3 spsk chiliketchup

1 spsk sød og stærk chilisauce

2 tsk røgsalt

 

Marinade nummer 5

3 spsk Worcestershire sauce

3 spsk sød mørk soya

2 tsk røget papkrika

2 tsk løgpulver

2 tsk røgsalt

Marinade nummer 6

4 spsk Mushroom Flavoured Soya

2 spsk æblecidereddike

3 tsk muscovado sukker

2 tsk hvidløgspulver

1 tsk røgsalt

 

Chili con carne

Min bud på en klassiker der jo kan laves i mange variationer. Det tager jo lidt tid og den smager allerbedst dagene efter at den er lavet. Den er taknemmelig at fryse og egner sig godt til mange gæster, hvis det skal være nemt. Derfor kan det være en god idé at lave en stor portion når man nu er i gang. Hvis gæsterne ikke har ryddet gryden, så kan den jo fryses i passende portioner.

Chili con carne

Ingredienser:

4 – 4½ kg okseklump

1200 – 1600 gr løg

ca 4 dl olivenolie

ca 1½ liter oksebouillon – opblandet mål

4 porter eller stout á 33 cl (kan også være skibsøl)

8 – 10 dl hakkede tomater/tomatpassata/flåede tomater

4 dl god, kraftig balsamico

4 hvidløg

1 – 4 ds chipotle – eks. á 200 gr (kan undlades)

Frisk chili efter smag, gerne blandet. Tørret kan også bruges.

8 topspsk røget paprike (ca 80 gr)

8 små kanelstænger eller tilsvarende mængde store

4 hele stjerneanis

ca 20 laurbærblade – gerne friske

8 topspsk oregano (ca 8 – 10 gr)

4 topspsk hel spidskommen (ca 30 gr)

140 gr muscovado sukker (eller brun farin)

140 gr salt

1 kg tørrede kidneybønner (eller andre bønner efter smag)

Et par krus stærk kaffe – eller 5-6 tsk pulverkaffe

Evt. et par dåser koncentreret tomat.

6-8 store røde peberfrugter

ca 600 gr friske eller frosne, optøede majskerner

300 gr god mørk chokolade – gerne 70-80% kakaoindhold

Sådan gør du:

Sæt kidneybønnerne i blød i rigeligt koldt vand 12 – 24 timer før du skal lave Chili con carne. De kan udblødes fra 0 – 24 timer – se mere her: Skal bønner udblødes?

Skær klumpen i spisevenlige tern og brun dem i hold i lidt olie. Jeg plejer at brune på en pande og så hælde ingredienserne i den store gryde undervejs.

Kom bouillon, øl, tomat og balsamico i gryden til kødet og tænd for gryden ved meget svag varme. Den skal stille og roligt bringes i kog imens du forbereder og kommer de næste ingredienser i.

Skræl løgene og skær dem i tern. Brun dem i lidt olie på panden – som til bløde løg – de skal være lysebrune.

Imens du passer dem og jævnligt vender rundt i dem, kan du pille hvidløgene og hakke dem på skærebrættet. I gryden med dem. 

Hak chipotlen og den friske chili. Mild chili i større stykker, stærk chili fint. Kom det i.

Tilsæt røget paprika, kanelstænger, stjerneanis, laurbærblade, oregano, spidskommen, muscovado og salt.

Tilsæt også de brunede løg når de er færdige.

Bring gryden stille og roligt i kog hvis ikke den er det endnu. Læg låg på og lad det småsimre stille og roligt – i ca 90 minutter.

Fisk stjerneanis’erne op og kom bønnerne i. Bring igen stille og roligt i kog og lad simre uden låg i 30 – 60 minutter til bønnerne er færdige, hvis de er udblødte først. Hvis de ikke er udblødte, skal de koge længere og det kan være en fordel enten at koge dem noget af tiden med låg på, eller at være meget vågen omkring at tilføre mere væske. Vend jævnligt rundt i gryden. Bønnerne skal være helt kogte og bløde hele vejen igennem. Halvrå bønner er giftige. Når de er møre og bløde hele vejen igennem, er de færdige. Hvis der mangler vædske undervejs, tilsættes kaffen. Hvis du tygger i en bønne som ikke har fået nok når du smager efter det, så spyt den ud. 

Hvis ikke du brugte kaffe til at fortynde med under kogningen, kan du nu tilsætte pulverkaffen. Smag til om retten mangler salt, sukker, chili eller andre krydderier. Hvis du synes at chili con carne’n skal tyknes, kan du tilsætte et par dåser koncentreret tomat.

Skær peberfrugterne i mindre, spisevenlige tern og kom dem i sammen med majsene. Bring igen stille og roligt i kog – simrer 2-3 minutter og gryden tages af varmen. Rør chokoladen i. Smag til en sidste gang.

Nu kan Chili con carne’n serveres eller stå og trække til senere på dagen eller på køl til næste dag (de næste dage – den bliver bare bedre).

Opvarmes stille og roligt inden servering og servers med valgfrit tilbehør – eks. nachochips og creme fraiche (gerne rørt med lidt limeskal) og/eller en blød salsa, guacamole, ris, salat, godt brød osv.

Tips:

Du kan selvfølgelig sagtens bruge andre bønner end kidneybønner – gerne flere slags. Jeg kan rigtig godt lide de fleste slagsbønner, men er begejstret for kidneybønner i denne ret. Brug hvad du kan lide og følg udblødningtiden (hvis du bruger udblødning) og kogetiden på pakken.

Når chili con carne skal genopvarmes, kan det nemt gøres i ovnen. Så er du fri for at rende og røre forsigtigt i gryden – og kan bruge tiden til noget andet. Fyld Chili con carne’n i et ildfast fad, dæk først med bagepapir og derefter staniol som krammes til om kanten – eller brug et ildfast fad med låg hvis du har sådan et. Staniol blivet næsten altid ætset af chili, derfor bagepapiret først. Sæt det tildækkede fad i kold ovn og varm ovnen op til 150. Hvor lang tid det tager at gennemvarme maden, kommer an på hvor stort fadet er og hvor meget der er i – men ca 45 minutter synes jeg passer til et par portioner. 

Retten tager ikke skade af at der kommes et par stykker røget kogebacon med fra start – som fiskes op inden servering.

Hjemmerøgede chilier er heller ikke skidt.

Undlader du chipotlen, så brug et par spsk ekstra af den røgede paprika.

Lav retten dagen før du skal bruge den, især første gang. Den tager noget tid at lave.

Du kan lave den helt uden olie. Så steger du ikke kød og løg før det kommes i gryden.

Kødet kan også kommes i som helt stykke eller i større klumper. Så forlænges kogetiden til kødet er mørt – ca 4 timer for en hel klump på 4 – 4½ kilo, kortere for mindre stykker.

Chili con carne - ingredienser Chili con carne - kødet skæres Chili con carne - kødet brunes Chili con carne - løgene skæres i tern Chili con carne - hakket hvidløg Chili con carne - chipotle Chili con carne - chipotle hakketChili con carne - løgene er færdige Chili con carne - frisk chili Chili con carne - chilierne hakket Chili con carne - færdigsimret Chili con carne - klar til at blive rullet og komme en tur i ovnen

 

 

 

 

Sød chili/peber med koriander-, chili- og kødfyld

Ingredienser:

8 – 10 store spidse peberfrugter – eller en portion store søde chili, sådan at når de er halverede fylder de en stor bradepande

ca 800 – 1000 gr økologisk hakket okse, ged, eller lam

2 store løg, hakkede

4 æg

ca ½ hvidløg, hakket

friskhakket chili, tørret chili eller hot chilisauce efter smag

1½ topspsk stødt koriander

et godt stort bundt frisk koriander, hakket

salt og peber

 

Sådan gør du:

Rens og to-del  peberfrugt/sød chili. Udkern dem, men lad stilken sidde, så der ikke skæres hul.

Bland resten af ingredienserne og fyld dem i de halverede frugter. Gem evt. lidt frisk koriander til pynt.

Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader ca. 25 minutter – kortere tid hvis det er i mindre frugter.

Serveres til eks. en stor portion grøn salat og drys gerne lidt frisk koriander på ved servering.

 

Variér selv fyldet  ;o)

– Tilsæt eks. fetaost

– Læg gedeost ovenpå de sidste 5 minutter af bagetiden – drys evt. med sortløgsfrø

– Riv skallen af en øko-lime i

– Tilsæt revet ingefær

– Put små ærter i – eller friske søde majskerner eller revet rodfrugt

– Tilsæt spidskommen og persille i stedet for koriander

 

Hvis de laves med chili i stedet for peberfrugt kan de jo snildt bruges som snacks. Lækkert med medium hotte chili’skaller’ så ville jeg mene.