Ingredienser:
Mørk chokolade til skallerne
250 gr mandler
3 – 4 bittermandler eller abrikoskerner
2 spsk honning eller mere
3 – 4 spsk Absinth
½ tsk chilipulver
Sådan gør du:
Forbered skallerne hvis du have marcipanen i sådabn nogle – alternativt kan den trilles til kugler som overtrækkes. Se evt. lidt om chokolade.
Mandlerne hakkes – med skal – i en foodprocessor indtil de har en konsistens som meget groft mel – prøv dig frem hvilken konsistens du bedst kan lide. Jeg synes at denne marcipan skal være grovere end den almindelige købemarcipan.
Honning tilsættes og det køres nogle omgange igen.
Tilsæt chili og Absinth og kør til massen er let sammenhængende – endelig ikke for længe. Massen skal være let klistret, måske skal der lidt mere vædske i – kommer an på hvor fint du malede mandlerne og hvor store skefulde honning der kom i.
Pres massen i chokoladeskallerne. Luk dem med smeltet chokolade, pynt evt. med hvad du nu finder på og servér.