Frugt/bær crumble med chili

English here: Fruit/berry crumble with chili

Den klassiske crumble i en anden udgave, diskret krydret med vanilla og chili – og lavet med søde dadler hvis du synes. Hvor diskret krydringen er, bestemmer du jo selv – jeg synes at det kommer an på hvilke frugter/bær der anvendes hvor meget den kan tage.

Crumble med chili - klar til servering

Læs resten

Filurlig chili marmelade med appelsin og hindbær

Filurmarmeladen her med smag af appelsin, hindbær og chili, er næsten koncentreret sommer på glas. Citronen og brugen af skallen giver den lidt kant – men det er stadig en fin, sød marmelade. Chilistyrken bestemmer man jo selv.

Filurlig chili marmelade

Ingredienser:

2 kg appelsin, usprøjtet

6-700 gr citron, usprøjtet

8-900 gr hindbær

4 kg sukker

Frisk chili efter smag – eks. 5-6 Habanero

Atamon

Sådan gør du:

Vask citrusfrugter og chili.

Skær blomst af citrusfrugterne og stilken af chilierne.

Skær citrusfrugten i mindre stykker, fjern kernerne og hak dem i foodprocessoren.

Hak også chili og hindbær.

Kom alt på nær Atamon i en stor gryde og bring det langsomt i kog. Tilsæt en smule vand, hvis det er for tykt. Lad massen simre en halv times tid. Smag til undervejs og tilsæt evt. mere chili.

Tag gryden af varmen og tilsæt Atamon efter anvisning på flasken.

Fyld straks marmeladen på rengjorte, skoldede og evt. Atamonskyllede glas. Luk straks til og vend glassene en tur på hovedet og tilbage igen med det samme når du lukker dem.

Portionen giver ca 5,5 liter marmelade

Filurlig chili marmelade - ingredienser Filurlig chili marmelade - frugterne skæres i mindre stykker Filurlig chili marmelade - frugt i foodprocessor Filurlig chili marmelade - marmeladen koges