Chokoladesauce med chili

English here: Chocolate sauce with chili

En supernem og hurtig chokoladesauce som smager forrygende både lun og kold. Den kan justeres med forskellige chokoladetyper og andre smagsgivere sådan at den passer til stort set alt.

Den bliver ret tyk i den først foreslåede version når den er kold, men du kan til enhver tid røre lidt vand eller anden væske i for at gøre den tyndere hvis du synes – både når saucen er lun og når den er kold. Den chokolade som du bruger har også betydning for hvor tyk saucen bliver – jo mørkere jo tykkere, så du kan selv justere ind alt efter hvilken chokolade du lige står med.

Chokoladesaucen i de forskellige varianter kan også bruges som fyld i fyldte chokolader, så må den godt være lidt tyk.

Jeg vil komme med nogle flere forslag til variationer nederst på siden efterhånden som jeg får dem lavet.

Chokoladeauce med chili - med mediummørk chokolade og maltwhisky - på bananis

Læs resten

Peanutbutter- og chokoladefudge med chili

Ingredienser:

1 ds kondenseret mælk (sødet)

250 gr crunchy peanutbutter (eller smooth hvis du foretrækker)

350 gr god mørk chokolade

Ca 2½ tsk pulveriseret chili eller finthakket frisk efter smag

 

Sådan gør du:

Hak chokoladen fint, hvis ikke den er i knapper.

Beklæd en form med bagepapir – jeg bruger gerne en rugbrødsform – den synes jeg er passende i størrelsen.

Bland alle ingredienserne i enten en skål, som lunes over vandbad, eller i en gryde hvis du kan styre dit komfur med meget lav varme.

Varm ingredienserne stille og roligt op indtil de er smeltet sammen. Massen må helst ikke komme over 45 grader pga. chokoladen.

Hæld massen i formen og glat overfladen nogenlunde ud med en dejskraber.

Lad den stå i fred på køkkenbordet minimum et par timer før den skæres i tern eller stænger.

Fudge kan opbevares i en dåse med tætsluttende låg ved stuetemperatur. Skal den holde lidt længere, kan den opbevares på køl (jeg har den på sval) og den kan fryses. Du kan sagtens fryse et stort stykke ned og først skære det ud når det er optøet og du skal bruge det.